Af John Wagner, adm.direktør, De Samvirkende Købmænd, bragt i Dansk Handelsblad d. 2.10.14
Hvis man ”googler” fødevareminister Dan Jørgensen, får man (i skrivende stund) ca. 605.000 søgeresultater. Det er markant flere end topscoreren ved Europa-Parlamentsvalget, Morten Messerschmidt, som må nøjes med ca. 388.000. Til sammenligning får man ca. 235.000 hit på Marianne Jelved, som har brugt hele sit liv i dansk politik, og ca. 58.000 på den nye miljøminister.
Men man kan vel også roligt sige, at Dan Jørgensen gør, hvad han kan for at sætte den politiske dagsorden, hvad enten det handler om det daglige måltid (som bør indtages uden TV), om den efterlyste mad-revolution, kåring af nationalret, nedsættelse af en måltidstænketank, indkaldelse til topmøde, ny holdbarhedsmærkning, udarbejdelse af en svinehandlingsplan, forslag om et dyrevelfærdsmærke, forbud mod lystfiskeri med levende agnfisk som madding osv. osv. osv.
Holdnings-politiker
Dan Jørgensen vil gøre en forskel – og det gør han! Som sit store forbillede, Svend Auken, som snart forhenværende EU-kommissær Connie Hedegaard eller Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard – for her at nævne nogle af de måske allermest forskellige politikere, vi har set i dansk politik – så er fødevareministeren en holdnings-politiker. På godt og ondt! Godt for den politiske debat. Til tider ondt – eller i hvert fald besværligt – for dem, der ikke er enige i politikerens holdninger og føler sig måske urimeligt ramt.
Vi i DSK føler os ikke ”ramt” af Dan Jørgensens fødevarepolitiske power-walk. Faktisk er det ganske forfriskende med en ”madminister”, som brænder for sit område og ikke er skuffet over ikke i første omgang at få en mere fremtrædende ministerpost. For os i dagligvarehandelen er det jo en af de allervigtigste poster, og hvis han med sine mange tiltag kan medvirke til at flytte fokus fra pris, pris og atter pris til kvalitet, sortiment og service, så bliver han en helt.
Risiko for selvmål
Men, men, men Dan Jørgensen ”stresser” os, vore kolleger/konkurrenter i branchen, leverandører og – hold fast – sit eget system på en sådan måde, at han risikerer at score for mange selvmål. Onde tunger siger, at vi aldrig får selvmålene at se, heller ikke de ”rigtige” mål, for Dan Jørgensens taktik er blot – inden folketingsvalget – at bombardere målfeltet med utallige, både forrygende og umulige, afleveringer, og så må eftertiden vise, om han får bolden tilbage og scorer efter valget, eller om en efterfølger fra ”de blå” skyder bolden ud af stadion…
Jeg tror, nej, jeg ved, at Dan Jørgensen både ønsker en bedre madkulturog at få et flot personligt valg til Folketinget. Jeg er ikke spor i tvivl om, at det sidste vil lykkes – og ikke ufortjent! Men han vil (efter min mening) nå flere af sine fødevarepolitiske mål, hvis han bare ville skrue en lille smule ned for tempoet i nye markeringer.
Reel dialog
Forudsætningen for varige resultater – også på det fødevarepolitiske område – er, at de politiske hensigter udmøntes i lovforslag eller frivillige aftaler eller individuelle tiltag, som rent faktisk ændrer forbruger-adfærd. Det kræver en reel dialog om mål og midler – og om ikke andet, hvis ministeren under alle omstændigheder vil have det, som ministeren ønsker det – om implementering.
Dansk dagligvarehandel – fra jord til bord – står over for så store udfordringer på det fødevarepolitiske og -sikkerhedsmæssige område, tag sagen om svine-MRSA som eksempel, at alle ressourcer skal anvendes med omtanke og med maksimalt udbytte for øje. Det kræver prioritering og planlægning, og ikke at der hver 14. dag frem til næste valg sættes en ny dagsorden. Hvis det sidste bliver tilfældet, risikerer vi at gå ned med stress – og
