I over 20 år har vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen været en del af brancheorganisationen DSK, hvor han har talt købmændenes sag og arbejdet for, at det skal være lettere at være købmand. Nu runder han de 50 år.
For rigtig mange mennesker bliver karrieren indledt med et job i den lokale dagligvarebutik. Der er her, man som ung møder erhvervslivet, indgår i et kollegialt fællesskab og får den første løn. Claus Bøgelund er ingen undtagelse. Forskellen var måske, at Claus var utålmodig og allerede som 14-årig henvendte sig hos den lokale købmand for at få et job. Han blev dog sendt hjem med besked om at komme retur, når han var blevet konfirmeret. Det blev startskuddet til en passioneret karriere, hvor købmand og dagligvarer altid står først på to do-listen – uanset om han har fri eller er på job.
Ifølge Claus stod det fra begyndelsen ganske klart, at det var inden for dagligvarehandel, han skulle finde sin karrierevej. En karriere der startede i det lokale Prima Supermarked i Kastrup, som så blev til SuperBest og i dag er MENY.
”Jeg må erkende, at jeg fra dag ét var fuldstændig forgabt i branchen. Den her omsætning af varer og måden, man kan påvirke salget på hen over dagen med at flytte rundt på varerne eller lege med priserne, og så sker der pludselig noget, det fascinerede mig”, fortæller han.
Allerede som 16-årig fik Claus ansvaret for flaskedrengene i forhold til ansættelser og vagtplanlægning i en tid, hvor der typisk var fire flaskedrenge eller mere på arbejde på en almindelig lørdag.
”Egentlig burde jeg have gået på handelsskole, men af forskellige årsager endte jeg i gymnasiet. Dog fortsatte jeg mit fritidsjob hos den lokale købmand. Det lå nok lidt i kortene, at jeg skulle have været journalist eller jurist eller noget lignende. Men jeg kunne godt mærke, at min interesse samlede sig om købmandsfaget samtidig med, at jeg havde en interesse for politik, som så absolut blev vækket, da jeg som folkeskoleelev fik lov at følge Connie Hedegaard fra Det Konservative Folkeparti en hel uge på Christiansborg. Måske var der nogle fremsynede personer i min daværende gymnasieklasse, for da den blå bog skulle skrives, mente mine klassekammerater, at jeg enten skulle være købmand eller politiker. Den udfordring valgte jeg så at følge og kan i dag kombinere købmand og politik på bedste vis.
Resultatet blev, at jeg efter endt gymnasium fik mulighed for at komme ind på en videregående butiksuddannelse. Det krævede ganske vist en gennemført grunduddannelse, men takket være min fantastiske butikschef og min gode købmand blev der skrevet en dispensationsansøgning, som gjorde, at jeg kom ind på det hold, der var på Sjælland.
Efter endt uddannelse ville jeg prøve noget andet. Jeg ville gerne prøve at arbejde med udvalgsvarer og gerne i et stramt styret koncept. Det endte så med BR legetøj, hvor jeg hurtigt blev butikschef i en meget stor butik på Bremerholm lige over for Magasin i København. Derudover var jeg kortvarigt med til at starte kæden Foot Locker op i Danmark. Det blev ganske kort, da planerne om en hurtig vækst aldrig rigtig blev realiseret.
For et par og tyve år siden dukkede jobbet så op her i DSK i det, der dengang hed Købmandstjenesten. Dengang var det ikke finansieret via kontingenter, men via brugerbetaling. Man kunne f.eks. få hjælp til ombygning og modernisering. Efter nogle år blev der gennemført en rokade, der gjorde, at jeg rykkede fra konsulenttjenesten over i den politiske afdeling.”
Hvorfor valgte du DSK?
”Nu har jeg været her i mere end 20 år, og jeg er stadig lige fascineret af købmændenes rolle og betydning for samfundet. For mig er det en rigtig fin kombination af netop købmandskab og politik. Jeg havde på det tidspunkt prøvet både at være hos en rigtig købmand men også i en udvalgsvarebutik. Der er slet ikke tvivl om, at min fascination ligger på dagligvarer. I dagligvarehandlen er der travlt hver dag, og du skal hele tiden være på forkant med dagen i morgen. Min sympati og interesse lå og ligger fortsat i købmændenes verden”.
Hvad synes du har været den eller de største udfordringer?
”Jeg har svært ved at pege på én eller to konkrete opgaver. Der er rigtig meget, som fylder, og som har betydning for købmændene og deres daglige drift. Langt hen ad vejen er det, der fascinerer mig, måske mere variationen i opgaverne. Jeg kan rigtig godt lide DSKs rolle, fordi vi løser opgaver for den enkelte købmand eller hans ledende medarbejdere, men samtidig løser vi også opgaver på kædeniveau i dialog med en kædedirektør. Det ene øjeblik ringer der en købmand fra en lille butik, som har brug for hjælp, og som tænker, det er måske noget, DSK kan hjælpe mig med, og så lægger man sig naturligvis i selen for at hjælpe ham eller hende. Senere på dagen er vi så involveret i opgaver på kædeniveau eller deltager i et arrangement, hvor der er ministerdeltagelse.
Skal jeg pege på noget konkret, vil jeg nok pege på sagen mod grænsehandel, som er voldsomt interessant og vigtig. Uanset om jeg er på arbejde eller ej, så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man politisk accepterer et afgiftssystem, der betyder, at så mange danskere vælger at foretage deres indkøb i udlandet til gavn for udenlandske arbejdspladser. Det må være enhver politikers fornemste pligt at sikre arbejdspladser i Danmark. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på det problem og prikke til politikernes dårlige samvittighed, så det langsomt, men sikkert bliver ændret. Det, synes jeg, er interessant. Så i forhold til arbejdsopgaver finder jeg arbejdet med at få ændret de danske afgifter utroligt vigtigt.
Personligt finder jeg også arbejdet med Dansk Retursystem utroligt spændende. Blandt andet fordi man her søsatte et CSR-projekt (Corporate Social Responsibility) lang tid, før nogen opfandt CSR-begrebet. Det er nu mere end 20 år siden, at DSK var med til at stifte Dansk Retursystem sammen med en samlet dagligvarehandel og bryggerierne for at få etableret et system, som både åbnede ølmarkedet op, samtidig med at man har fået minimeret den tid, der skal bruges på håndtering af pantflasker og dåser i butikkerne.”
Hvad er din ambition på købmændenes vegne?
”I bund og grund har jeg meget store ambitioner på købmændenes vegne. Der er fortsat rigtig mange projekter og politiske sager, der skal på dagsordenen og løses hen ad vejen, så det alt andet lige bliver lettere at være købmand. Der er for mange byrder i dag, og dem skal vi have lettet i forhold til købmændenes arbejde. Men skal jeg pege på noget konkret, så er der jo en sag, som i virkeligheden er en kombination af grænsehandlen og Dansk Retursystem. Det er det her underlige forhold, at man må sælge dåser i de tyske butikker uden tysk pant til danskere, der er kørt over grænsen og tager dåserne med til Danmark. Borgere fra alle andre lande, der f.eks. grænser op til Tyskland som Østrig, Schweiz eller Frankrig, de skal betale den tyske pant, og vil de have den retur – ja så må de tilbage til Tyskland med de tomme dåser. Det irriterer mig voldsomt, og kan jeg være en brik i det store spil, der kan være med til at få det stoppet, så vil jeg være godt tilfreds.
Men helt overordnet så skal det være lettere at drive butik. I en af forhenværende statsminister Poul Schlütters mange taler sagde han en gang at ”det skal være lettere at være dansker”. Det har man talt om lige siden, men ude i virkelighedens verden oplever man, at det bliver mere og mere bøvlet, og der kommer mere og mere lovgivning, uden at man nødvendigvis får fjernet de gamle regler. Det, mener jeg, at DSK har en meget vigtig rolle i at huske vores politikere på, så de husker, at det skal være nemmere at være dansker og dermed også at drive butik. Et af de steder, hvor det også er værd at kigge på regelforenkling, er f.eks. overenskomsten, som er svær at forstå for både arbejdsgivere og medarbejdere.
Og så skal DSK være talerør. Medierne interesserer sig rigtig meget for de store virksomheder. Derfor er det en DSK-opgave at sikre os, at dem, der ikke er helt så store, har et talerør, der taler deres sag. Den opgave vil jeg rigtig gerne være med til at løfte.”
