Resumé
Antallet af butikstyverier i Danmark er kraftigt voksende – og det er en tendens, man også ser i Sverige.
I Danmark findes ikke overordnede estimater for værdien af butikstyverier – men det gør der i Sverige. Her har man estimeret, at værdien af butikstyverier i dagligvarehandlen er ca. 4,5 mia. svenske kroner.
Sverige og Danmark ligner hinanden meget – i en vis grad også når det kommer til butikstyverier. Derfor kan man basere et estimat over værdien af butikstyverier i Danmark ved at overføre de svenske tal til danske forhold. Ved at tage højde for udviklingen i antallet af anmeldte butikstyverier, inflation, valutakurs m.m., kan man således applicere de svenske tal på en dansk kontekst. På den baggrund estimerer DSK, at den samlede værdi af butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark sandsynligvis er op mod to mia. kroner i 2023, og dette skal ses i en kontekst af generelt faldende avancer og driftsresultater, der udfordres.
Antallet af butikstyverier i Danmark er eksploderet
Danske købmænd oplever stadig flere butikstyverier. I tredje kvartal af 2023 var der flere butikstyverier, end man har set i mere end 20 år. Antallet af anmeldte butikstyverier er steget uafbrudt gennem syv kvartaler. Alt dette betyder, at 2023 må forventes at blive et rekordår for butikstyverier i Danmark.
Figur 1: Forventede antal butikstyverier i Danmark, 2023
Note: Tallet for 2023 er fremkommet ved en fremskrivningen, der er baseret på en beregning af det forventede antal butikstyverier i fjerde kvartal af 2023, hvorefter dette forventede antal er lagt sammen med de faktiske anmeldelser i de tre første kvartaler af 2023. Forventningen til fjerde kvartal er fremkommet ved at fremskrive udviklingen i fjerde kvartal af 2018, 2019, 2020, 2021 og 2023, hvortil er lagt vækstraten for antallet af anmeldelser af butikstyverier i første til tredje kvartal i 2023.
Det er åbenlyst, at denne udvikling rammer de berørte butikker – herunder ikke mindst i dagligvarehandlen – ganske hårdt også økonomisk. Det økonomiske omfang af butikstyverierne har dog hidtil ikke været belyst.
I Sverige stjæles for 4,5 mia. svenske kroner i dagligvarehandlen
Anderledes ser det ud i Sverige. Her har den svenske erhvervsorganisation Svensk Handel i 2022 gennemført en undersøgelse, der konkluderede, at der i den svenske detailhandel stjæles for mere end 8,5 mia. SEK, og at 4,5 mia. heraf går fra dagligvarehandlen. Det svarer til et eksternt svind på ca. 1,25 pct. af den samlede omsætning i dagligvarehandlen i Sverige.
Figur 2: Værdien af butikstyveri i Sverige
Note: De 4,5 mia. svenske kroner, der er eksternt svind i dagligvarehandlen, udgør en delmængde af de 8,5 mia. svenske kroner, der er den samlede værdi af tyveriet i detailhandlen. I Svensk Handels rapport er det samlede svind ydermere opgjort til 2,5 pct. af omsætningen i dagligvarehandlen, jf. rapportens s. 6. Halvdelen heraf udgøres af eksternt svind, dvs. butikstyveri. Dette oplyser Svensk Handel.
På denne baggrund kan foretages to estimater af den samlede værdi af butikstyveriet i dagligvarehandlen i Danmark. Det første estimat baserer sig på Svensk Handels vurdering af, at det eksterne svind udgør 1,25 pct. af dagligvarehandlens samlede omsætning. Det andet estimat baserer sig på forholdet mellem udviklingen i antallet af anmeldte butikstyverier og Svensk Handels estimat af, at der i dagligvarehandlen i Sverige i 2021 blev stjålet for 4,5 mia. svenske kroner.
Estimat #1: Det eksterne svind som andel af den samlede omsætning
I Sverige blev det eksterne svind i dagligvarehandlen i 2021 vurderet til at være ca. 1,25 pct. af den samlede omsætning. I 2021 omsatte den danske dagligvarehandel for ca. 106 mia. kroner. Et eksternt svind på 1,25 pct. heraf svarer til 1,33 mia. kroner.
I 2022 omsatte den danske dagligvarehandel for ca. 110 mia. kroner. Et eksternt svind på 1,25 pct. heraf svarer til ca. 1,38 mia. kroner. Dette tal må dog forventes at være et konservativt estimat, da det baserer sig på samme svindprocent – 1,25 pct. – som estimatet for 2021, selvom antallet af butikstyverier er stigende som dokumenteret ved det stigende antal anmeldelser.
Et samlet bud ud fra denne metode er således, at værdien af butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark i 2022 var ca. 1,4 mia. kroner. I 2023 vil tallet givetvis være højere endnu både pga. et stigende antal tyverier og på grund af inflationen.
Figur 3: Estimat af værdien af butikstyveri i Danmark i 2022 baseret på svindprocent i svensk dagligvarehandel
Note: Omsætningstallene for den danske dagligvarehandel er baseret på branchekoderne 471110 Købmænd og døgnkiosker, 471120 Supermarkeder og 471130 Discountforretninger. Bemærk, at der er tale om et konservativt estimat, da 2021-svindsatsen anvendes på 2022-omsætningen, selvom svindsatsen må forventes at være stigende fra 2021 til 2022. Se ydermere note til figur 2.
Estimat #2: Forholdet mellem udviklingen i antallet af anmeldelser og den samlede værdi af kundetyverier
I Sverige blev der i 2021 anmeldt næsten 43.000 butikstyverier, og værdien af kundetyverier var samlet set ifølge Svensk Handel ca. 4,5 mia. svenske kroner.
I det følgende år steg antallet af anmeldte butikstyverier, og det svarer til, at den samlede værdi af kundetyverier steg til 4,9 mia. svenske kroner i 2022, når der tages højde for både udviklingen i antal anmeldelser og inflationen.
Udviklingen i de første tre kvartaler af 2023 peger i retning af, at der må forventes ca. 48.600 anmeldelser af butikstyverier i Sverige i 2023, og det svarer til, at der må forventes butikstyverier for 5,9 mia. svenske kroner, når der også tages højde for inflationen.
Disse tal kan overføres til danske forhold, og dermed kan den samlede værdi af butikstyverier i Danmark estimeres til at være ca. 1,4 mia. kroner i 2022 og ca. 1,9 mia. kroner i 2023.
Figur 4: Estimat af værdien af butikstyverier i Danmark baseret på forholdet mellem antallet af anmeldelser og samlet værdi af det stjålne i Sverige
Note: Antallet af anmeldte butikstyverier i Sverige i 2023 er fremkommet ved en fremskrivning af antallet af anmeldte butikstyverier i Sverige de første tre kvartaler af 2023. Alle beløb er inflationsjusteret. Se ydermere kilde og note til figur 1.
Sverige og Danmark ligner hinanden – også når det kommer til butikstyverier
Forudsætningen for disse estimater er, at Danmark og Sverige er sammenlignelige, når det kommer til butikstyverier. Dette skal derfor kort belyses.
For at afgøre om Danmark og Sverige er sammenlignelige, når det kommer til butikstyverier, kan man kigge på to størrelser: Omfanget af butikstyverier i almindelighed samt værdien af de enkelte tyverier. Førstnævnte handler om kriminalitetsraten, altså om der anmeldes langt flere eller færre butikstyverier i Sverige end i Danmark. Sidstnævnte handler om det beløb, der gennemsnitligt stjæles for ved hvert butikstyveri. Er disse to størrelser nogenlunde ens på tværs af de to lande, er det rimeligt at antage, at landene minder om hinanden, når det kommer til butikstyverier.
I Sverige blev der i 2022 anmeldt ca. 43.000 butikstyverier. Fremskrives antallet af anmeldelser fra dette og de foregående år, er forventningen, at der i Sverige i 2023 bliver begået ca. 48.600 butikstyverier. I Danmark er det tilsvarende tal, jf. figur 1 ovenfor, ca. 24.500.
At der er flere butikstyverier i Sverige end i Danmark er ikke overraskende, da Sverige er et større land end Danmark. Derfor må der i stedet ses på antallet af anmeldte butikstyverier pr. indbygger. Her er konklusionen, at der er en smule flere butikstyverier i Sverige pr. 1.000 indbyggere end i Danmark.
Figur 5: Anmeldte butikstyverier pr. 1.000 indbyggere i Sverige og Danmark
Note: Der er i beregningen taget udgangspunkt i begge landes befolkning pr. 1. juli 2023.
Ser man nærmere på, hvor meget der i gennemsnit stjæles for ved de enkelte tyverier i de to lande, er forskellen landene imellem meget lille. Ifølge Svensk Handel stjal en butikstyv i 2021 for ca. 1.340 SEK i gennemsnit. Det svarer til ca. 930 kroner, når det omregnes til 2022-priser og til danske kroner.
Figur 6: Gennemsnitligt beløb pr. butikstyveri i Sverige og Danmark
Note: Det svenske tal (SEK 1.340) er fra 2021 og derfor inflationskorrigeret med 8,4 pct. jf. Statistika Centralbyrån. Omregningen fra SEK til DKK er derefter sket til kurs 64, der ifølge Danmarks Nationalbank var valutakursen pr. 6 november 2023. Det danske tal (DKK 914) er fra 2022 og derfor ikke korrigeret.
Det samlede billede er således, at de to lande er temmelig sammenlignelige, når det kommer til butikstyverier – selvom kriminalitetsraten for butikstyverier er lidt højere i Sverige end i Danmark.
Det samlede billede: Butikstyverier i dagligvarehandlen for op mod to mia. kroner
De to estimater peger på, at den samlede værdi af butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark ligger mellem 1,4 og 1,9 mia. kroner i 2023.
Forudsætningen for estimaterne er dog naturligvis, at de svenske forhold kan overføres til danske. Det kan de rimeligvis – dog med den hage, at kriminalitetsraten i Sverige er en smule højere end i Danmark. Det kan betyde, at estimatet for Danmark ikke ligger i den højeste ende af det foreslåede interval. Omvendt har antallet af butikstyverier været i kraftig vækst i 2023, hvilket trækker i modsat retning.
På denne baggrund kunne et forsigtigt og umiddelbart bud være at lægge sig mellem de to estimater – altså middelværdien af 1,4 mia. kroner og 1,9 mia. kroner, nemlig ca. 1,65 mia. kroner.
De 1,65 mia. kr. er naturligvis et forsigtigt estimat, der alt andet lige vil være forbundet med en vis usikkerhed. Der er dog flere udeladte faktorer, der peger i retning af, at estimatet er for lavt:
For det første kan der til estimatet lægges et betydeligt mørketal – altså svind, som muligvis eller endda sandsynligvis skyldes butikstyveri, men hvor dette ikke kan afgøres umiddelbart. Dette sker f.eks., hvis butikstyverier først opdages efter noget tid. I dette tilfælde vil svindet kategoriseres som internt svind, selvom der reelt er tale om butikstyveri.
For det andet sælges alkohol centralt i Sverige – via Systembolaget – mens det i Danmark sælges i dagligvarehandlen. Det betyder, at de svenske tal, som estimatet baserer sig på, er en smule for lave i en dansk kontekst.
For det tredje er den svenske fødevaremoms lavere end den danske. Det betyder, at hvis de samme fødevarer bliver stjålet i Sverige og Danmark, vil prisen på varerne være højere i Danmark. Igen peger det i retning af, at de svenske tal, som estimatet baserer sig på, er for lave i en dansk kontekst.
Dette betyder, at den samlede værdi af butikstyverier efter alt at dømme er betydeligt højere end de 1,65 mia. kroner. En samlet vurdering er, at værdien af butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark sandsynligvis beløber sig til op mod 2 mia. kroner i alt.
Figur 7: Samlet estimat af værdien af butikstyverier i den danske dagligvarehandel, 2023
Flere butikstyverier i en kontekst af generelt faldende avancer og økonomiske udfordringer i dagligvarehandlen
2 mia. kroner ud af en samlet omsætning på ca. 110 mia. kroner kan muligvis lyde som et mindre tab.
Men der er reelt tale om et anseligt beløb, da avancerne i dagligvarehandlen i forvejen er forholdsvis lave og i øvrigt har været faldende gennem noget tid: I tredje kvartal af 2022 var bruttoavancen i danske supermarkeder på lige knap 10 pct., og i discountforretningerne på ca. 6,5 pct.; det er det laveste i mere end et årti.
Dertil kommer, at dagligvarehandlen i 2022 generelt oplevede en tilbagegang, og Dansk Industri kunne i september 2023 i en analyse berette, at mere en ¾ af alle virksomheder inden for dagligvarehandel oplevede, at driftsresultatet i 2022 var dårligere end i 2021.
Faktaboks: For dagligvarehandlen betød 2022 både faldende avancer, forringede resultater og flere butikstyverier
En analyse fra mediet fødevarewatch viste i foråret 2023, at bruttoavancerne i den danske dagligvarehandel er de laveste i mange år. Desuden viste en analyse fra Dansk Industri fra september 2023, at 77 pct. af dagligvarehandlens virksomheder oplevede en forringelse af driftsresultaterne fra 2021 til 2022. Dette er sket i en kontekst med et stærkt stigende antal butikstyverier.
Kilde: Attrup, L. (2023): Trods rekordpriser: Avancerne i supermarkederne rammer laveste niveau i 14 år. Fødevarewatch, 14.04.2023. Senest lokaliseret 21. november 2023 på: https://fodevarewatch.dk/Detail/article15609491.ece. Dansk Industri (2023): Hver tredje detailvirksomhed kom ud af 2022 med røde tal på bundlinjen. DI Analyse, september 2023. Senest lokaliseret 21. november 2023 på: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/8/hver-tredje-detailvirksomhed-kom-ud-af-2022-med-rode-tal-pa-bundlinjen/.
Det er i denne allerede vanskelige kontekst, at det stærkt stigende antal butikstyverier finder sted. For den enkelte butik kan det være en farlig cocktail, der visse steder muligvis kan betyde, at købmanden må dreje nøglen om.
Butikstyveri er et stort problem for den enkelte butik, og i sidste ende er det kunderne, der betaler. Samtidig kan butikstyveri være den kriminelles første skridt på vejen til en langt mere problematisk løbebane. Skrides der effektivt ind for at forhindre butikstyverier, kan det således både komme butikkerne og kunderne til gode, ligesom det kan medvirke til at forhindre fødekæden til anden kriminalitet.
DSK har med udspillet ”Sikker Butik – 10-punktsplan mod færre butikstyverier” foreslået, at
- Billeder af gerningsmænd bør kunne deles i lukket system som “Crimestat” på tværs af detailhandlen
- Der gives mulighed for lydoptagelser i de enkelte butikker (med skiltekrav)
- Der indføres stikprøvevis udrejsekontrol f.eks. udenlandske varevogne ved grænsen
- Der arbejdes for mere synligt politi, herunder at kørsel til butikstyverier prioriteres i højere grad, og at politiindsats på SoMe skærpes
- Myndighederne skærper deres fokus på manglende sporbarhed ved kontrolaktioner i kioskmiljøet
- Der gives bedre muligheder for opholdsforbud i de enkelte butikker
- Straframmen skærpes, så der gives højere bødestraf for butikstyverier
- Der indføres en ny bestemmelse i straffeloven om ”organiseret butikstyveri”, hvortil der knyttes straf efter trappemodel
- Reglerne om udvisning bør udnyttes i videst muligt omfang i sager om butikstyveri
Der indføres mulighed for lønindeholdelse i erstatningssager
Om dette notat
Dette notat er udarbejdet af De Samvirkende Købmænd (DSK). DSK har eksisteret i over 100 år som brancheorganisation og repræsenterer i dag næsten 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience i Danmark. Vi arbejder løbende for at forbedre rammerne for de danske købmænd – også ved at skabe og dele viden og indsigt om emner, der har relevans for købmændenes dagligdag og forretning.
Denne analyse er udarbejdet i november 2023 af analysemedarbejder Anker Søby Poulsen og analysechef Morten Jarlbæk Pedersen. Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.
