Spring til indhold

Butikstyveri koster fortsat dagligvarehandlen over 2 mia. kroner årligt

Danskerne oplever, at priserne på fødevarer er steget markant og hurtigt.

Antallet af anmeldte butikstyverier i Danmark er steget kraftigt siden 2021 og ligger fortsat
meget højt. I 2025 blev der anmeldt 27.024 butikstyverier, stort set på samme niveau som i
rekordåret 2024.

I Sverige peger opgørelser på, at der i 2023 blev stjålet for omkring 5,8 mia. svenske kroner fra
dagligvarehandlen. Det giver et pejlemærke for, hvor store beløb butikstyverierne kan beløbe
sig til i Danmark.

Når de svenske tal omsættes til danske forhold med to uafhængige metoder, kan det
estimeres, at butikstyveri og eksternt svind i den danske dagligvarehandel ligger i
størrelsesordenen 1,7–2,1 mia. kr. om året (i 2025-priser).

Det er et konservativt interval – og det reelle niveau kan være højere, bl.a. fordi ikke alle
hændelser opdages eller anmeldes, samt at tyveri af alkohol ikke er med i de svenske
estimater, da det ikke sælges i de normale dagligvarebutikker.

Derfor peger DSK på, at butikstyverier kostede dagligvarehandlen 2,2 mia. kroner i 2025.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: