Spring til indhold

Butikstyveri: Et internationalt problem

Ny rapport viser, at udenlandske turister i 2023 brugte mere end 6,5 milliarder kroner på dagligvarer, og de er derfor en vigtig indtægtskilde til mange købmænd i de mindre byer.

I Danmark er antallet af anmeldte butikstyverier vokset ganske kraftigt i de senere år. Alene i
andet kvartal 2024 anmeldtes der over 7.100 butikstyverier – det højeste antal i noget kvartal
siden 2000. Dertil kan lægges et stort mørketal af butikstyverier, der af forskellige årsager
aldrig anmeldes.

Denne udvikling er stærkt problematisk og koster milliarder: DSK har tidligere estimeret, at
butikstyverier koster dansk dagligvarehandel op mod to milliarder kroner om året.

En lignende udvikling oplever man i en række af Danmarks nabolande. Både i Norge, Sverige,
Tyskland og i Nederlandene var antallet af butikstyverier i 2023 ganske markant højere end blot
to år før. I Danmark var stigningen på ca. 60 pct., i Norge på ca. 40 pct., i Sverige på ca. 11 pct., i
Tyskland på ca. 66 pct. og i Nederlandene på ca. 46 pct.

Stigningen kommer efter flere år med en nedadgående trend – men i alle de undersøgte lande
på nær Sverige har stigningen i nyere tid betydet, at niveauet for butikstyveri i 2023 ligger højere
end i mindst ti år.

Denne udvikling på tværs af landene – kombineret med en viden om, at udenlandske
statsborgere fylder uforholdsmæssigt meget i statistikkerne over butikstyvene – peger i retning
af, at butikstyveri er et problem med en tydelig, international dimension, der skal håndteres.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: