Det sker, når De Samvirkende Købmænd i dag offentliggør otte indsatsområder med 34 konkrete forslag til, hvordan man kan sikre en bæredygtig fremtid for Danmarks landdistrikter.
Det er et omfattende udspil, der sætter fokus på at styrke de lokale købmænd, som spiller en afgørende rolle i landdistrikternes sociale og økonomiske liv.
“Vores lokale købmænd er meget mere end blot butikker. De er hjertet i mange små samfund, og de bidrager væsentligt til lokaløkonomien og det sociale sammenhold,” siger Jannick Nytoft, direktør for De Samvirkende Købmænd.
“Hvis vi skal sikre, at landdistrikterne ikke bare overlever, men trives, så kræver det, at vi tænker nyt og handler nu. Derfor omfatter vores udspil ændringer i planlovgivningen, bedre adgang til finansiering for købmænd og tiltag, der skal skabe lige konkurrencevilkår”.
“Det er helt afgørende, at vi gør op med de nuværende udfordringer, som skæv konkurrence og tilbageholdende finansieringsmuligheder, der står i vejen for vækst og udvikling i vores landdistrikter.”
Et af de væsentlige forslag er at ændre reglerne for aflastningsområderne og stramme op på kommunernes planlægning. Det skal bl.a. sikre, at nye alt for stor dagligvarebutikker ikke underminerer bymidterne. DSK foreslår også initiativer, der skal gøre det lettere for lokale købmænd at afholde sociale arrangementer og markedsdage, hvilket kan styrke lokalsamfundenes sammenhold.
“Vi står ved en korsvej, hvor vi kan vælge at investere i – og støtte op om vores landdistrikter, eller vi kan se dem svinde ind og i værste fald forsvinde helt fra landkortet. Valget burde være klart for alle,” understreger Jannick Nytoft.
DSK opfordrer til, at politikere og beslutningstagere tager udspillet til sig og arbejder for at implementere de nødvendige ændringer, der kan sikre en lysere fremtid for hele Danmark.
Fokus på otte indsatsområder
Indsatsområde nr. 1: Den lokale planlægning skal sikre liv i byerne
Dagligvarebutikker skal generelt placeres i byområder. Rammerne for kommunernes planlægning skal derfor sikre, at de små lokalsamfund ikke drænes. Der skal f.eks. sættes en stopper for etableringen af nye og udvidelser af eksisterende såkaldte aflastningsområder, så man dermed undgår, at der udlægges alt for store dagligvarebutikker uden for bymidterne. Der skal generelt være ro om planlovens detailhandelsbestemmelser.
Indsatsområde nr. 2: Bedre adgang til finansiering
Hvis ikke den lokale købmand har adgang til reel finansiering, er der ingen mulighed for at udvikle butikken, og den nye købmand kan ikke etablere sig. Derfor skal der kigges nærmere på bl.a. rammerne for værdiansættelse af dagligvareforretninger, ligesom puljen for støtte til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker i landdistrikter skal videreføres.
Indsatsområde nr. 3: Gør op med den skæve konkurrence
Grænsehandel er en reel udfordring for dagligvarehandelen i visse landdistrikter. Det er en udfordring, der skal tages seriøst – og det kræver, at der kigges på afgifterne. Samtidig er mange selvstændige købmænd uden for de store byer organiseret i frivillige kæder, og derfor har de svært ved at samarbejde om f.eks. markedsføring og arbejdsmiljø. Det skal gøres nemmere.
Indsatsområde nr. 4: Samspillet mellem myndigheder, forsyningsselskaber og det lokale erhvervsliv skal være bedre
Kommunikationen fra myndigheder mm. skal være bedre, når det lokale erhvervsliv generes af f.eks. anlægsarb
Indsatsområde nr. 5: Gør det nemmere for købmanden at samle folk
Rammerne for, at den lokale købmand kan bidrag til lokalsamfundets liv skal være bedre. Det bør f.eks. gøres lettere at arrangere markedsdage eller lignende, og mere overordnet bør man allerede nu reservere midler til en fortsættelse af en tilpasset udgave af forsøgsordningen med frie bymidter, så man undgår ”stop-and-go”.
Indsatsområde nr. 6: Giv det lokale arbejdsmarked et boost
De små, lokale virksomheder – som købmanden – er ofte arbejdsgivere for grupper, der ikke har store muligheder for at pendle. Det gælder f.eks. unge og fleksjobbere. For de unge er arbejdet i den lokale købmand endda ofte deres indgang til og oplæring på arbejdsmarkedet. Derfor skal både fritidsjobberi og fleksansættelser gøres nemmere.
Indsatsområde nr. 7: Ryd op i det regler, der spænder ben i dagligdagen
Komplekse regler og administrative byrder rammer tungere i mindre virksomheder som f.eks. den lille købmand. Derfor er regelforenkling og oprydning i administrative byrder i almindelighed vigtigt.
Indsatsområde nr. 8: Samfundets lokale institutioner og infrastruktur bør prioriteres højere
Købmanden er vigtig for lokalsamfundet – men købmanden kan ikke stå alene. Også samfundets institutioner og infrastruktur er afgørende for, om lokalsamfundene trives. Derfor skal f.eks. udbredelsen af bredbånd og offentlig transport og lokale, offentlige institutioner prioriteres højere – og gerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Læs hele Landdistriktudspiollet fra De Samvirkende Købmænd her.
