Nyheder

Da Brugsen var købmændenes største konkurrent

6. september 2017
             
    

Arbejderbevægelsen havde vind i sejlene omkring århundredeskiftet. Og lod sig ikke nøje med politisk indflydelse – den ville også have økonomisk indflydelse. En række kooperative virksomheder skød op – som bønderne havde deres mejerier og grovvareselskaber, etablerede arbejderne brødfabrikker, kul- og koksimport, dagblade og en lang række andre – dengang succesrige – virksomheder.

Også forbrugerne slog sig sammen og dannede brugsforeninger – som regel med medlemsgrundlag i andels- og/eller arbejderbevægelsen. I 1866 så “Thisted Kjøbstads Arbejderforening” dagens lys, fem år senere var der 80 brugsforeninger, som med årene blev alvorlige konkurrenter til den selvstændige købmand. Ved århundredeskiftet var der således omkring 100.000 medlemmer i brugsforeningerne landet over.

I virkeligheden var det købstædernes forsøg på at beskytte handelslivet, der dannede grundlaget for brugsforeningerne. Den første næringslov fra 1857 etablerede en landstrækning – et “læbælte” – på ca. en mil omkring købstæderne. Inden for læbæltet måtte der kun drives ganske få arter af erhverv. Disse afstandsbestemmelser blev først ophævet ved revision af næringsloven i 1920 – bl.a. efter ihærdigt lobby-arbejde fra DSK.

Men brugsforeninger baseret på medlemskab kunne etablere sig overalt, også i læbælterne, og kooperationen voksede sig stærk. I 100 år var brugsforeningerne skattefrie og kunne derfor udbetale dividende – det var noget, kunderne kunne forstå. I 1925 sad kooperationen på 25 pct. af dagligvaremarkedet, og FDB (nu Coop), som er en direkte forlængelse af den mere end 150-årige forbrugerkooperation, sidder i dag på over en tredjedel af dansk dagligvarehandel.

En anden konsekvens af næringsloven fra 1857 blev, at detailhandlere kun måtte have ét udsalg i hver kommune. Ordningen blev etableret for at beskytte de mindre handlende og som et værn imod “storkapitalen”, og DSK forsvarede denne regulering, som i princippet også bestod helt frem til 1966. Men netop fordi kooperationen var baseret på medlemskab, var den ikke omfattet af begrænsningen, og et “hul” i loven var også, at filialbutikker kunne have lige så mange udsalg, de ønskede, når de nøjedes med kun at sælge hovedbutikkens produkter. Irma, der blev grundlagt i 1895, var en af de kæder, der blev opbygget på dette princip.

Bindeballe Købmandsgård er et levende museum mellem Vejle og Billund tæt på Tørskind.

 

Stadager Brugs blev flyttet fra Nordfalster til Frilandsmuseet nord for København, hvor det blev genopført mursten for mursten og nu fungerer som levende museum.