Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Branchekoder gør lovtekst til brugbare anvisninger

Et flagskib i DSK’s hjælp til medlemmerne er branchekoder – et værktøj, som gør det enkelt at forstå reglerne for bl.a. fødevaresikkerhed.
Anne-Marie Jensen Kerstens

Se for jer en familie på indkøb efter nem aftensmad. De falder for en lækker lasagne tilberedt af supermarkedets egen slagter. Den skal bare med hjem og lunes i ovnen, så har familien sparet en masse tid midt i ulvetimen.

Helt så enkelt og simpelt er arbejdet dog ikke for butikken, som skal bruge tid på dels at producere lasagnen og dels på at sikre sig, at alle regler for opbevaring, håndtering af fødevarer og korrekt tekst på etiketten overholdes.

Derfor er branchekoder et af de store flagskibe i den service, som DSK yder medlemmerne. ”Branchekoderne samler lovgivningen for vores branche. Fødevarelovgivningen er meget kompleks, og der er koderne et vigtigt værktøj til at omsætte lovteksten til et sprog, der er til at læse og forstå i en travl hverdag,” forklarer Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef i DSK. ”De beskriver reglerne, og hvordan butikkerne kan overholde dem i praksis.”

Flere har produktion
Arbejdet med branchekoderne har særdeles høj prioritet for DSK, for det gavner direkte ude i butikkerne. Branchekoderne finder man digitalt i systemet RiskMinder, som også bruges til butikkernes egenkontrol. Her ligger branchekoder med beskrivelser og anvisninger i PDF-version. ”Det er især kompliceret for butikker med egen produktion. F.eks. slagterafdelinger har mange regler for kød, der skæres ud og pakkes i butik. Det er administrativt tungt og kræver ressourcer ude i butikkerne,” siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Med branchekoderne får butikkerne en guide til de relevante informationer. ”I dag ligger alt elektronisk, og man er derfor sikker på, at oplysningerne hele tiden er opdaterede og til rådighed for alle medarbejdere i butikken.” For tiden arbejdes der med nye beskrivelser for håndtering af mindre fødevareproduktioner som for eksempel bake-off, sandwich og lun leverpostej. ”Også mindre butikker har egenproduktion af fødevarer, og derfor skal vi hele tiden sikre, at branchekoderne er opdaterede i forhold til butikkernes aktiviteter. Så beskrivelserne er ikke kun henvendt til den store slagterafdeling,” siger DSK’s fødevarechef.

Samarbejde i branchen
Arbejdet med branchekoderne sker i arbejdsgrupper med repræsentanter fra DSK, Salling Group og Coop. I sidste ende vurderer Fødevarestyrelsen beskrivelserne, og dermed er der en ens linje i hele branchen for, hvordan man kan håndtere en regel. ”Det gør en stor fordel, også når fødevarekontrollen kommer ud, at man taler samme sprog og tolker loven ens,” siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

For tiden arbejder man med at beskrive den reviderede smileyordning, bl.a. det nye smileymærke, som skal gøre det nemmere for forbrugerne at se butikkers og restauranters smileystatus. Det nye smileymærke erstatter kontrolrapporten ved indgangen til butikken. ”Branchekoden beskriver hele praktikken omkring et kontrolbesøg, og hvordan ordningen administreres, f.eks. at butikkerne fremover får deres kontrolrapport i e-Boks og på hjemmesiden findsmiley.dk,” siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

I det hele taget er samspillet mellem branchekoder og RiskMinder en stor hjælp ude i butikkerne, forklarer hun. I branchekoderne er beskrevet, hvilken kontrol der skal udføres, og med hvilken frekvens kontrollen evt. skal dokumenteres. Det er så implementeret i RiskMinder, så det er nemt for butikken at gøre det i praksis. Hvis f.eks. en butik skal dokumentere en korrekt opvarmning af en fødevare, så kommer der automatisk besked i Risk Minder, når det skal gøres. ”Når man logger ind på platformen, så er branchekoderne tilgængelige, og egenkontrolskemaer er klar til at udfylde online” siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: