I al detailhandels ”moderland” – USA – down sizer man på fuld kraft i hypermarkederne, og mange storcentre er så udfordrede, at man er begyndt at lukke dem og rive dem ned for at give plads til det, vi her i Danmark vil kalde ”blandede byfunktioner” – nemlig den sammenblanding af boliger, erhverv, butikker, restaurationer og rekreative områder, som vi kender så godt fra vores købstæder.
På trods af de udfordringer, som man oplever i udlandet, taler en række politikere fortsat om endnu flere hypermarkeder, mega-butikker og eksternt placerede storcentre som det, der skulle være sammenhængskraften i Danmark. Men det er der delte meninger om! Hvis man skal sætte sin lid til eksperterne, så vil netop hypermarkeder, mega-butikker og eksternt placerede storcentre uden for de største byer være den ”liden tue”, der kan vælte det store læs – og dermed ødelægge den danske butiksstruktur.
Senest har Jørgen Møller, der er lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, udtalt, at en fuld liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser vil ramme midtbyerne med voldsom konkurrence, som vil betyde butiksdød i bymidterne. ”Det er ellers det, turisterne synes er hyggeligt. De små bycentre vil miste butikker. Så det er kun de store koncerner, der vil få gavn af en lempelse”, siger Jørgen Møller.
Og der er meget, der tyder på, at han har så inderligt ret: Allerede tilbage i 2010 forudså konsulenthuset McKinsey i en konsulentopgave for den daværende, Venstre-ledede regering, at en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser ville medføre etablering af 10 – 25 nye hypermarkeder samtidig med, at der etableres yderligere 80 såkaldte superstores. Dette ville betyde, at mellem 300 og 800 mindre butikker måtte lukke. Til sammenligning faldt antallet af dagligvarebutikker i Danmark fra 3.522 i 1999 til 3.079 i 2010, dvs. en reduktion på knap 500 butikker over 11 år.
Når man dertil lægger, at hele 72% af befolkningen vægter afstanden til dagligvareindkøb højt eller meget højt, når de skal afgøre, hvor de bosætter sig – og dermed rangerer indkøbsmulighederne højere end eksempelvis afstanden til jobmuligheder, naturomgivelser og praktiserende læge – er der vel ikke så meget at betænke sig p?
Men hvis der stadig skulle være politikere, der er tilhængere af en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne, kan de yderligere tilføje, at mere end 50% af danskerne siger klart nej til flere hypermarkeder, og hele 48 organisationer udtaler fælles støtte til planloven. I en Megafon-analyse fra februar 2015 sagde hele 52% nej til flere hypermarkeder, mens blot 29% sagde ja.
Så alt i alt må budskabet være at lade fornuften råde og bevare planlovens detailhandelsbestemmelser. Det er bestemmelser, der virker efter sit formål, og som medvirker til at skabe en decentral dagligvarehandel tæt på, hvor befolkningen lever og arbejder.
