Det handler om at turde uddelegere ansvaret til sine medarbejder og vise dem, at man har tillid til det, de gør, og det arbejde, de udfører, så de føler sig involveret og engageret. Sådan lyder opskriften på at skabe god stemning og fastholde sine medarbejdere, hvis man spørger købmand Christina Kirkegaard Vind i REMA 1000 i Esbjerg.
Christina Kirkegaard Vind er 33 år og har de sidste fem måneder drevet sin egen REMA 1000. Det er stadig nyt, og det kræver uforholdsmæssigt mange timer i butikken – også langt udover hvad hun havde forventet. Men humøret er højt, og stemningen er overbevisende god og smittende fra det øjeblik, man træder ind i butikken. Der er fart på. Alligevel er der plads til et par kommentarer til medarbejdere og kunder, da vi går gennem butikken. Alle får en bemærkning og et par anerkendende ord med på vejen.
Spørgsmålet er, hvad der får en ung kvinde med to små børn til at vælge en karriere som selvstændig købmand?
”Det er egentlig et godt spørgsmål. Jeg har prøvet rigtig mange ting i mit liv og er faktisk droppet ud af syv uddannelser. Da jeg var helt ung, arbejdede jeg på en tankstation og kunne rigtig godt lide jobbet, men allerede den gang var det behæftet med et dårligt ry at arbejde i butik, så nej, det var ikke den vej, jeg skulle. Og nu står jeg her så alligevel 12-13 år efter. Det er lidt sjovt, for hvis jeg fortæller, at jeg er selvstændig og chef for en virksomhed med 30 ansatte, så er folk dybt imponeret og synes, det er voldsomt interessant. Men siger jeg til dem, at jeg er købmand, så er der ingen interesse, for hvor svært kan det være?”, lyder det indledende svar fra Christina.
”Det med at være selvstændig ligger måske lidt i generne. Jeg er vokset op på landet med en far, der var landmand. Sommerferien var en campingvogn hos mormor, fordi mor og far ikke bare kunne efterlade dyrene. Så jeg er vokset op i et miljø, hvor det at være selvstændig havde nogle omkostninger. Det samme er min mand, hvis far havde sit eget vvs-firma. Så forståelsen derfra er jo kæmpestor. Det betyder, at mine svigerforældre tit kommer og hjælper til i butikken. Det er hyggeligt og skaber et stærkt fællesskab. Men jeg kan mærke, at der i forhold til mange af de unge er sket noget i forhold til samfundsnormen. Man gider ikke knokle de der 60 -70 timer om ugen, men pengene dem vil man gerne have. Det er faktisk rigtig svært at finde nogen, der har lyst til at arbejde fast”.
Hvad fik dig til at blive købmand?
”Egentlig skulle jeg have været skolelærer, men da den nye folkeskolereform kom, så følte jeg, at de trak friheden ud af læreruddannelsen. Derfor valgte jeg i stedet at starte som voksenelev i REMA 1000. Og så tog tingene bare fart. Kort efter min uddannelse blev jeg tilbudt et job som souschef. Det gav noget anerkendelse. Det, at der var nogen, der troede på mig, og gav mig ansvar. Her fik jeg ansvar for kampagner og udstillinger i butikken og var med til at skabe salgsfremmende aktiviteter. Derfra videre på REMA’s talentuddannelse og kort efter, jeg blev færdig, dukkede den her butik op.
Der er jo rigtig meget arbejde i at drive en købmandsbutik, der er mange bolde i luften, men det er også en investering i tid, hvor man skal lære at prioritere. Tit og ofte er det de unge med fritidsjob, der optager det meste af min tid, fordi de aflyser oftere og med kort varsel. Jeg kan godt fornemme, at mange af de unge har svært ved at balancere job, skole og fritid, og det vil jo være en udfordring for dem senere i livet, hvis de ikke lærer det.”
Men det, der engagerer mig, er det drive, der er i butikken, og det tempo, der er hen over dagen. Der er altid noget, man kan gøre, for at butikken står flottere og mere trimmet. Det, at der hele tiden sker noget, og du møder mennesker hele tiden, det giver mig en masse energi, for det handler om at skabe en god stemning.
Jeg kan også se, at jeg som leder kan gøre en forskel på samme måde, som nogen gjorde en forskel for mig. Jeg forsøger at give ansvaret videre og at anerkende det arbejde, der bliver udført. Det handler om at give ejerskab til sine medarbejdere, så de føler et medansvar og føler sig involveret, og så skal man give plads til, at medarbejderne har lov til at fejle – for alle begår fejl. Og så er det rigtig vigtigt at medarbejderne ved, hvordan det går i butikken, så de har en forståelse for, hvad der virker, når vi ændrer på udstillingen eller laver kampagner.”
Christina slutter af med en opfordring til andre, der gerne vil være selvstændige og måske bevidst eller ubevidst er gået uden om rollen som købmand. ”Du får et job fyldt med udfordringer både i forhold til logistik, planlægning og ledelse. Du får en masse frihed. Bare husk, at du får det tilbage, du putter ind i jobbet og dine medarbejdere, så sørg for at have rene linjer og vær fokuseret og tydelig i dine forventninger.”
