Ølekspert Christian Andersen var for år tilbage med til at udvikle ideerne til ny nordisk øl, hvor danske urter skulle erstatte den humle, som bliver dyrket i udlandet. Nu synes han, at øllets verden har taget en rodet drejning
Thisted Bryghus og Herslev Bryghus med henholdsvis Thy Nationalpark og et stærkt fokus på økologisk mark terroir har formået at finde opskriften på ny nordisk øl. Alligevel synes ølekspert Christian Andersen, at der efterhånden er kommet for megen rod ind i ølverdenen.
Selv om ny nordisk øl var hans hjertebarn sammen med brygmester Anders Kissmeyer, så har det ikke været en løftestang til mere ”højt skum” af den lokale eller bedre slags. Salget af øl i Danmark falder. Ikke stort, men støt.
– Sådan har det været i efterhånden mange år. I år 2019 (den seneste statistik, red.) var vi nede på i gennemsnit 62 liter øl per dansk gane per år. For 50 år siden var forbruget af øl det dobbelte, siger Christian Andersen.
Men hvor langt skal forbruget ned, før Danmarks nationaldrik øl er knap så patriotisk – før øllet mister sit tag i folkesvælget? Spørgsmålet stiller han også retorisk på sin egen blog durst.dk.
– Faldet i forbrug af øl hænger naturligvis sammen med, at folk ikke forbinder øl med en sund livsstil. Men det er skudt over målet, da øl i moderate mængder videnskabeligt er blevet påvist til at have en forebyggende effekt mod hjerte-kar-sygdomme, siger Christian Andersen.
Men han ser også helt andre grunde til, at danskerne drikker mindre øl.
Her kommer seks forklaringer på, at nationaldrikken ifølge Christian Andersen er noget rod, og populariteten derfor falder:
- Øllets identitet flyder
For 20 år siden – før ølrevolutionen – var en øl i Danmark en pilsner eller noget, der ligner. Ølrevolutionen har ført en rigdom af kvalitet og variation med sig.
Men i dag er der flere og flere øl, som ikke smager af øl – grundøl som f.eks. pilsner, engelsk bitter, porter og hvedeøl.
Her tænker jeg ikke mindst på de populære alkoholfrie øl. Det er vanskeligt at nyde en alkoholfri øl med karakterfuld malt og humle. Netop malt og humle er de to væsentligste byggestene i en god øl.
- Øl er blevet for mærkeligt
Efterhånden er det normen, at et bryggeri smider marshmallows i en porter. Det samme med laktose. Her er vi i den milde ende. Saltagurker, mazarintærte, stegt kylling og mange, mange andre lignende ting har også været en del af en crazy craft beer.
At en øl, en NEIPA (New England IPA), kan være en slags konverteret tropefrugtjuice, er også for mærkeligt.
Så er der de ekstreme øl.
Det er de stærke øl. Her taler vi ikke 7,2 procent som en Elephant Beer, men f.eks. 19 procent, som kan opleves i Keine Hexerei fra Frederikshavn Bryghus.
Bitre øl kan også være ekstremøl. Der kan sagtens være tale om øl, typisk en IPA, som svitser dine smagsløg med en IBU så modbydelig som en Ghost Chili (verdens stærkeste chili).
- Øl har lav status
Craft beer har generelt høj status, men udgør max 10 procent af det samlede marked.
Din lokale købmand sælger som et fast tilbud en kasse Carlsberg til 99,95 kroner. Andre supermarkeder har indimellem lignende tilbud. Det minder mest af alt om en grænsehandelsbutik.
Den lave pris er udtryk for lav status, og hvem gider for alvor bruge tid på en drik med lav status?
- Bundniveauet falder for industriøllet
Med den lave pris og klodernes kamp blandt industrikoncernerne er det næsten uundgåeligt, at kvaliteten på øllet lider.
Smagen ændrer sig hen over årene for de mest populære produkter. Der skal spares på råvarer og processer. Logistikken skal trimmes. Profitten skal øges.
Roden til danskernes ølglæde, det let tilgængelige og ofte billige øl, falder i kvalitet hen over årene.
- Ingredienserne
Vin er let. Det er let at lave og let at forklare. Vin er lavet af vin.
Øl er lavet af malt – og hvem kan ædru og enkelt forklare, hvad malt er? Humle er der også i øllet – og hvem har lige en beskrivelse af humlens herlighed på rygmarven? Ølgær? Nu bliver det svært! Vand, den sidste råvare, er let at forklare, ikke? Næ, ikke nødvendigvis. Alle bryggere ved, at bestemte øl kræver en særlig vandprofil med pH-værdi og indhold af mineraler.
- Bryggeriernes mudrede profil
Et bryggeri producerer kun øl, ikke?
Næ, for det bliver mere og mere almindeligt, at bryggerierne også – på grund af konkurrencen – kaster sig ud i f.eks. at producere:
- Sodavand
- Spiritus, typisk whisky og gin
- Hard seltzer (gæret vand med dextrose)
- Cider
- Og håndsprit siden coronapandemien i fjor.
Det kan være svært for forbrugerne at finde ud af, hvor kærligheden og kompetencen er hos de respektive bryggerier. Profilen for bryggeriet bliver uklar. Er kærligheden hos øllet eller hos alle de andre drikke?
