Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, bragt i Børsen d. 27.5.2014
De blå partier diskuterer i øjeblikket, hvor skatten skal lettes, hvis vælgerne i næste valgperiode sammensætter Folketinget som det længe har set ud i meningsmålingerne. Desværre synes debatten kun at dreje sig om bundskat versus topskat. En kommende regering bør – i øvrigt helt uafhængig af partifarve – også interessere sig for afgifterne, fremfor ”kun” personskatterne.
Der er nemlig – desværre – nok at tage fat på. De danske ølafgifter er fire gange så høje som i Tyskland og Tyskland har slet ingen afgift på vin. Hvis man for alvor skal sætte ind imod den unaturligt høje grænsehandel, vil det mest virkningsfulde være lavere afgifter på øl. Dernæst bør man kigge på en oprydning i alle de gakkede afgifter, der er så mange af. Det er ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr. Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 18,39 kr. pr kg. De mange gakkede afgifter fremmer ikke produktiviteten i dansk erhvervsliv – tværtimod. Alene inden for de senere uger har både Toms Chokolade og Odense Marcipan meddelt, at fremtidige investeringer som udgangspunkt skabes i udlandet på grund af det høje danske afgiftsniveau. Vi sikrer ikke velfærd ved at flytte endnu flere private arbejdspladser til udlandet – tværtimod! Afgiften på te indbringer årligt sølle 10 mio. kroner, men skal administreres af ca. 250 virksomheder. Så mange virksomheder skal involveres for så lidt! Et bredt politisk flertal har ligeledes ophævet den vægtbaserede emballageafgift, fordi den efter regeringens opfattelse ikke havde nogen nævneværdi miljømæssig effekt og var administrativ tung. Miljøafgiften på er altså fortid, men hvorfor så fortsætte med en miljøafgift på de emballager, der indsamles og genanvendes? Miljøafgiften er afskaffet på de emballager (fx sennepsglas og tomatpuré ) vi smider ud via dagrenovationen, men fortsætter på de emballager, som indsamles og genanvendes (fx øl, sodavand og vin). Det giver ingen mening.
I Danmark har man allerede nu valgt at forhøje en lang række punktafgifter på især dagligvarer i 2015 og 2018. Vores nabolande forhøjer ikke deres afgifter pr. automatik, så forbrugerne kan se frem til dyrere varer her i landet og større prisforskel mellem varer i danske og udenlandske butikker. Der er brug for præcis det modsatte.
Ved at sænke afgifterne på et bredt udsnit af dagligvarer kan man både sikre forbrugerne lavere priser og dermed kickstarte det indenlandske forbrug, skabe arbejdspladser i Danmark, øge produktiviteten hos fødevareproducenterne og i detailhandelen, mindske danskernes grænsehandel i Tyskland, øge svenskere og nordmænds køb i Danmark, gøre Danmark til et lidt billigere ferieland samt fastholde en minimal inflation, der – trods lave lønstigninger – vil sikre en flot udvikling i reallønnen, uanset om man er på, eller uden for, arbejdsmarkedet.
Danmark har i øvrigt også Europarekord i moms på fødevarer, mens vi skattemæssigt ikke længere skiller os så markant ud som tidligere. Der er altså nok at tage fat på uanset, hvilken farve regeringen har.
