Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Erfaren købmand i spidsen for ny SPAR i København

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ronnie Borregaard vil være med til at inspirere og skabe liv i det spirende lokalmiljø, som Københavns nyeste bydel Teglholmen byder på, og vil i samspil med kunderne være deres

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ronnie Borregaard vil være med til at inspirere og skabe liv i det spirende lokalmiljø, som Københavns nyeste bydel Teglholmen byder på, og vil i samspil med kunderne være deres lokale købmand

Købmand Ronnie Borregaard skal være med til at fylde rammerne ud for et SPAR-koncept, som passer til København. Foto: Flemming Effersøe

Købmanden i den nye SPAR-butik på Teglholmen er den 32-årige Ronnie Borregaard, som er hentet fra MENY i Randers. Ronnie Borregaard har desuden erfaring fra flere store dagligvarebutikker i hovedstaden, hvor han har leveret stærke resultater.

Se DSK-portræt af købmanden med de jyske rødder.

Den nye SPAR butik er næsten 700 m2, og købmanden tilbyder beboerne på Teglholmen og Sluseholmen et stort udvalg af frugt- & grønt med mange økologiske varianter, juicepresser, nøddebar og et bredt convenience-sortiment med sandwich, salater og nemme retter.

Som den første SPAR i Danmark er økologi, veganske, vegetariske og glutenfrie produkter samlet ét sted, så det bliver nemmere for kunderne i en travl hverdag. Alt dette under det internationale koncept, SPAR Natural, der fokuserer på bæredygtige og nemme løsninger for den enkelte forbruger.

Kædens nye flagskib blev åbnet torsdag den 22. august klokken 8 med taler, musik, kaffe, morgenbrød, balloner, rød løber, smagsprøver og masser af gode tilbud.

– Gennem de sidste mange måneder har SPAR og jeg arbejdet på at skabe en ny indkøbsoplevelse, som skal være med til at gøre hverdagen nemmere for forbrugerne. I hjertet af Københavns nye kanalkvarter, Teglholmen, har vi åbnet dørene op for en butik, der forsøger at skubbe til grænserne for, hvad den lokale købmand har på hylderne, fortæller Ronnie Borregaard og tilføjer:

– Gennem samarbejde med små leverandører, er det lykkes os at få specialvarer fra Sydeuropa,”zero waste”-produkter, økologi, special kost, spiritus og meget andet, der normalt kun findes i specialforretninger.

Han ser derfor frem til, at butikken kan være med til at inspirere og skabe liv i det spirende lokalmiljø, som Københavns nyeste bydel byder på, og at han i samspil med kunderne kan blive deres lokale købmand.

SPAR-kædens direktør Richo Boss fortæller, at der ligger store ambitioner bag butikken:

– Jeg ser frem til at give bydelens beboere en stærk lokal dagligvarebutik og er spændt på at se, hvordan butikkens nye koncepter kommer til at klare sig i København, hvor konkurrencen på dagligvaremarkedet er benhård.

Som den første SPAR i Danmark samles økologi, veganske, vegetariske og glutenfrie produkter ét sted, så det bliver nemmere for forbrugerne i en travl hverdag. Alt dette under det internationale koncept, SPAR Natural, der fokuserer på bæredygtige og nemme løsninger for den enkelte forbruger.

 

Niels Dekkers, Head of Marketing & Strategic Projects, SPAR International, klippede den røde snor.
Købmand Ronnie Borregaard (nr. 2 fv. )klar til at byde kunderne velkommen. Her ses han sammen med fra venstre Niels Dekker, Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli og SPARs kædedirektør Richo Boss.
Koncernchef Tomas Pietrangeli og HR-direktør Laura Marie Larsen, begge fra Dagrofa.
SPAR er danskernes lokale dagligvarekæde og er ejet af Dagrofa. SPAR er lokalsamfundets vigtigste samlingspunkt, og kæden sætter fokus på at gøre kundernes hverdag nemmere, billigere og mere velsmagende gennem et stort udvalg af frugt & grønt, ferskvarer og brød. Kæden har ca. 130 butikker i Danmark og beskæftiger omkring 3.500 medarbejdere.

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column]

[vc_video link=”https://youtu.be/CQ1VlvHsIxI”][/vc_column][/vc_row]

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: