Spring til indhold

Generelle retningslinjer for medlemmer af De Samvirkende Købmænd

  DSK’s medlemskæder anerkender sociale medier, herunder Facebook som led i et strategisk værktøj, der åbner for en direkte kommunikation med kunderne, men tilgangen giver også anledning til at præcisere

 

DSK’s medlemskæder anerkender sociale medier, herunder Facebook som led i et strategisk værktøj, der åbner for en direkte kommunikation med kunderne, men tilgangen giver også anledning til at præcisere et par elementer, når vi åbner til en ny verden:

Facebook betragtes som et digitalt vindue ind til butikken, som giver mulighed for at skabe en tættere relation til kunderne. Det er ikke et krav, at købmanden skal bruge Facebook. Som beskrevet i denne guide, kræver mediet en særlig personlig tilgang for at have værdi.

  • Brug af sociale medier i arbejdstiden skal kun ske i arbejdsmæssigt øjemed
  • Kontroller dine privatindstillinger på de sociale medier. Såfremt du ikke begrænser adgangen for læsere, er f.eks. statusopdateringer ofte frit tilgængelige på nettet
  • Overvej din fremtræden i sociale medier sammenholdt med den stilling, du bestrider i virksomheden. Du er rollemodel for dine kolleger, og som leder er du særlig rollemodel for dine medarbejdere
  • Deltag aldrig i debatter på vegne af din arbejdsgiver/koncern, medmindre det sker på butikkens egen Facebook-side, og du har tydeligt mandat fra butikken
  • Hold en sober tone i debatter/diskussioner og undlad at tale negativt om andre – hverken kunder, kollegaer, konkurrenter, politikere, trosretninger, ekstremisme etc.
  • Skriv kun hvad du ønsker at offentliggøre i eget navn og overvej din formulering en ekstra gang, inden du poster.
  • Husk at du i modtagernes øjne også repræsenterer virksomheden på de sociale medier, også selvom du skriver i eget navn. Så undlad kommentarer om virksomheden, kollegaer eller chefer etc.
  • Selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, har du som medarbejder loyalitetspligt over for den virksomhed, du er ansat i. Loyalitetspligten gælder ikke alene i arbejdstiden, den gælder også i din fritid
  • Beskyt forretningshemmeligheder og undlad at omtale disse på sociale medier. Dette kan f.eks. være omsætningstal, kommende kampagner, etc.
  • Er du i tvivl om, hvorvidt det du publicerer, er imod reglerne så spørg din leder til råds eller undlad at publicere det. Husk at det, du publicerer, kan komme til at ligge på nettet i mange år, og at det kan deles med andre, du ikke kender
  • Kommer du alligevel til at skrive noget forkert eller usandt, så informer din leder og ret/slet det hurtigst muligt.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: