Væsentlige samfundsdebatter om vækst, iværksætterkultur, turisme, madkultur og adfærdsregulerende afgifter var på menuen, da De Samvirkende Købmænd med base hos Altinget på Grønbechs Hotel kom til Folkemødet på Bornholm.
Sammen med arkitekter, græsrødderne bag Stop Spild af Mad, A-kassen for selvstændige (ASE) samt feriehusudlejere lykkedes det i løbet af fire dage at sætte synspunkter op mod hinanden og få liv i debatter, som kan være med til at præge udviklingen.
– Med 3.000 arrangementer får ingen overblik, men de mange uformelle samtaler med andre deltagere undervejs danner et rids: Debatterne i år var præget af øget niveau og soberhed, og der var flere tilhørere end tidligere år, hvor kampen om publikum var ubønhørlig, siger adm. direktør og ansvh. chefredaktør Rasmus Nielsen, Altinget.dk
DSK og Stop Spild af Mad inviterede på Folkemødets tredje dag – lørdag den 18. juni- til en åben og bred debat om mad i mange sammenhænge: Måltidets betydning i familien, kvalitet og sortiment i butikkerne, afgifter kontra forbrugeroplysning og problemerne med madspild. Rammen var Haveteatret ved Grønbechs Hotel.
Den franske ambassadør François Zimeray kunne konstatere, at den franske madkultur havde ændret sig i takt med, at flere og flere franskmænd gør deres indkøb i hypermarkeder: – Hypermarkeder udfordrer den franske madkultur og mødet over mad sammen med familie og venner.
Han tilføjede, at måltidet bliver stadig mere individualiseret, og at franskmændene i mindre grad deler den mad, som er på fade og tallerkener:
– Når vi ikke deler vores mad under et fælles måltid, kan det i sidste ende os påvirke os som demokratiske borgere. For det at spise sammen handler også om at lytte, lære og udvikle sine værdier.
Den franske ambassadør måtte gribe til historien for at forklare hvorfor, at der er blevet lovgivet om madspild i Frankrig:
Den franske stat er bygget op på gennem 1000 år – først af konger og siden Republikken for gennem magt at kunne samle mange kulturer i en stat. Modsat Danmark, hvor Grundvig og højskolerne har demokratiseret befolkningen og skabt en dialog og debatkultur i øjenhøjde direkte mellem vælgere/befolkning og politikerne, som det bl.a. kommer til udtryk på Folkemødet.
Den franske ambassadør udtrykte sin store glæde og begejstring over det danske demokrati og Folkemødet. Fronterne i Frankrig er meget hårdt trukket op og derfor ville et Folkemøde i Frankrig være utænkeligt. Og netop derfor mener han ikke, at den franske lovgivning; herunder om madspild, er den rigtige løsning for danskerne.
Købmand Lisbeth Dalgaard, formand for DSK, fortalte om virkelighedens verden for de dagligvarebutikker, der satser på høj kvalitet og stort udvalg. Hun var enig med den franske ambassadør om, at madspild hænger sammen med respekten for mad. Og at det var købmændenes opgave at informere kunderne om, at de har et valg gennem at vælge kvalitet fremfor kvantitet.
Købmændene skal med andre ord være med til at lære deres kunder gennemt et attraktivt sortiment, at de får et bedre måltid og i sidste ende skåner miljøet ved at vælge den gode kvalitet, som ikke nødvendigvis er dyrere, da man ofte kan nøjes med mindre.
Stifteren af Stop Spild af Mad, Selina Juul, blev udfordret af ordstyrer Anne Villemoes, selvstændig rådgiver med fortid som kommunikationsdirektør hos Danish Crown, der retorisk stillede spørgsmålet, om det ikke ville være nemmest at forhindre madspil gennem lovgivning som i Frankrig.
Hun mente, at lovgivning ville ødelægge det frivillige arbejde, da bevægelsen lige er begyndt og ville kunne blive lige så stor som den økologiske, især hos de yngre forbrugere: – Om 10 år vil vi slet ikke diskutere madspild – så findes det ikke.
Klik her for at stemningsbilleder fra Folkemødet og DSKs debatter.
