73 pct. af danskerne er overvejende enig eller helt enig i, at Danmark bør gøre som flere af vores nærmeste naboer og indføre differentieret moms. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK og Danmarks Restauranter og Cafeer, DRC.
Af Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør De Samvirkende Købmænd og Jeppe Møller-Herskind, chefkonsulent Danmarks Restauranter & Cafeer.
I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet. Her er momsen på fødevarer kun syv pct.
I Danmark gælder den samme moms på alle varer og ydelser. Derfor skal købmanden og restauratøren lægge 25 pct. moms oven i varens pris, uanset om kunden ønsker fisk, frugt eller kød.
Sådan er det desværre, selv om staten vil kunne fremme folkesundheden ved at sætte momsen ned på visse udvalgte produkter og ydelser.
Som det er nu, bliver alle varer og de fleste ydelser pålagt den samme moms uden skelen til varens eller ydelsens værdi for samfundet, det kunne fx være indenfor sundhed, beskæftigelse eller omsætning.
DSK og DRC har i kølvanden på debatten om at fremme danskernes sundhed gentagne gange foreslået, at momsen på fødevarer enten afskaffes eller markant nedsættes i en forsøgsperiode på tre år. Det giver staten mulighed for at måle på såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en moms-differentiering.
Som et eksempel på en 3 årig forsøgsordning på differentieret moms kan nævnes Sveriges forsøg med at sænke momsen på restaurantydelser fra 25 til 12 %. Forsøgsordningen har bl.a. vist en markant øget omsætning, bedre lønforhold for de ansatte og en markant øget beskæftigelse i branchen.
Alle andre EU-lande kan sagtens administrere differentierede momssatser. I Danmark er der ingen moms på aviser og porto. Så butikker og kontrolmyndigheder er ikke uvante med to momssatser.
Udover argumentet for bedre sundhed indeholder en momsnedsættelse et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder, og lavindkomstgruppen, som er stærk overrepræsenteret blandt overvægtige.
Alle andre kan – skal vi så i det mindste ikke teste konsekvenserne af differentieret moms i Danmark?
