Som ølnyder er denne artikels forfatter dybt lykkelig. Carsten Berthelsen frygtede, at han skulle tilbringe sin alderdom i et land, der kun satsede på det sikre. Men nu har han alle muligheder fra solid pilsner til tøndemodnet stout.
Af forfatter, foredragsholder og ølekspert Carsten Berthelsen
Nysgerrigheden efter at smage nyt bryg er forbløffende høj i Danmark, og det har den været i mindst femten år. Med ét slag begyndte man at interessere sig for Det Gode Øl. Man stillede sig op i butikkerne og studerede flaskernes farvestrålende etiketter seriøst. Man ville vide mere og indkøbte noget, som man aldrig havde prøvet før.
Øl blev et flerstrenget nydelsesmiddel: Hverdagens tørstslukker, en ledsager til måltidet og et sofistikeret specialprodukt, der kunne udfordre kræsne smagsløg. I 2015 var antallet af nye danske øl på markedet ca. 1200, og 21 bryggerier debuterede. Det vil sige, at man da kunne tælle ca. 160 bryghuse i Danmark.
Der er to seriøse konkurrenter på det danske marked, der kæmper om forbrugerens gunst på hylderne: Det importerede øl i alle tænkelige variationer og det hjemmegjorte øl, som små og store bryghuse lancerer i en lind strøm.
En veritabel Ølrevolution har i sandhed fejet hen over landet. Der er mange spændende aspekter i denne udvikling. De mange små bryghuses eksperimenter med amerikansk-inspireret IPA, belgiske overgærede sorter og kulsort porter og stout har klart udfordret de store bryggerier som Carlsberg og Royal Unibrew.
Rammerne for øl og ølnydelse udvider sig dag for dag. Avantgarden pisker af sted over stok og sten med nye spændende tiltag. Brandet Mikkeller har i København og Aarhus adskillige ølhuse med craftbrew. Ikke mindst denne virksomhed har formået at gøre øl trendy i befolkningsgrupper, der aldrig kunne drømme om at sætte deres ben på en traditionel bodega.
Pilsnerøllets afsætning kan næppe forrykkes. Men udviklingen i de sidste femten år peger tydeligt på, at der er plads til andre øltyper. Tal fra Bryggeriforeningen viser, at salget af specialøl er steget fra 2013 til 2014 med ca. fire millioner liter. Det udgør således næsten 15 % af det samlede salg i Danmark.
Med etableringen af Dansk Retursystem i 2000 som led i lovliggørelsen af dåser til øl og sodavand blev det logistisk muligt at håndtere engangsflasker, hvad der gjorde det nemmere for et mikrobryggeri på Ærø eller Bornholm at sælge deres øl til hele landet.
Da Carlsberg i 2002 søsatte projektet Semper Ardens havde man som mål ikke kun at skabe nyt bryg, men også at gøre danskerne opmærksom på kombinationen øl og mad. Brandet Jacobsen fulgte efter og så Brewmasters Collection med bl.a. en letdrikkelig IPA.
Bryggeriet Vestfyen lancerede i 2004 deres serie Willemoes med prisbilligt kvalitetsøl. I 2015 stod samme bryghus fadder til Frejdahl, der var en portefølje af øl opkaldt efter skikkelser fra den nordiske mytologi.
Royal Unibrew øgede ligeledes investeringerne på området, da bryggeriet i 2015 præsenterede to serier opkaldt efter Ceres Bryggeriets skaber Lottrup og Albanis grundlægger Schiøtz.
De anonyme brygmestre ville man hente frem fra historiens dyb og rehabilitere deres ry og rygte. Et fællestræk ved de nye lanceringer er et udgangspunkt i populære Craft øl varianter brygget efter gamle recepter og spændende ingredienser, og for Schiøtz’ vedkommende er der bl.a. tilsatte nordiske krydderurter, som den danske øldrikker aldrig ville have tiltænkt sin fyraftensbajer.
Ganske som Carlsberg har sit eget husbryggeri Jacobsen, der kun brygger specialøl, så får brygmestrene på Albani i 2017 også deres eget husbryggeri, hvor de i højere grad end nu kan eksperimentere med nye specialøl.
Som ølnyder er denne artikels forfatter dybt lykkelig. Jeg frygtede, at jeg skulle tilbringe min alderdom i et land, der kun satsede på det sikre. Lige nu har jeg alle muligheder fra solid pilsner til tøndemodnet stout.
Den Danske Ølverden er med andre ord særdeles nuanceret i 2010’erne, og fantasirigdommen er tilsyneladende uudtømmelig.
Men jeg ønsker for de små ølbryggerier, at de vil holde fast ved en succes, så den lokale forbruger til enhver tid kan gensmage det. Og genfinde det på hylderne i den lokale butik.
Eksperimenter er herlige, men gammel kærlighed ruster ikke. Og så siger jeg tak til De Store Huse for at give plads til denne rigdom, og fordi de heller ikke i deres innovative serier vil give køb på kvalitet.
En sidste bøn: Gid håndbrygget øl vil blive taget så alvorligt, at der på alle seriøse restauranter er et alternativ til vinkortet. Denne udvikling forestår. Skål!
Carsten Berthelsen er oldermand for Danske Ølpublicisters Laug og har skrevet flere bøger om øl. Han er også en efterspurgt foredragsholder om øl og kultur. Foto: Flemming Effersøe.
Du kan også møde Carsten Berthelsen sammen med vinanmelder Søren Frank i DSK Magasinet.
