Journalnummer 2026-55440
De Samvirkende Købmænd (DSK) har modtaget ovennævnte udkast i høring, som vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til.
DSK anerkender, at Kommissionens forslag har til formål at præcisere de eksisterende krav og samtidig øge fleksibiliteten for fødevarevirksomheder på baggrund af EFSA’s videnskabelige vurdering.
DSK vurderer imidlertid, at det foreliggende forslag ikke er i overensstemmelse med målsætningen om fleksibilitet. Tværtimod indebærer forslaget det modsatte.
Indførelsen af specifikke mikrobiologiske kriterier i kombination med faste prøvetagningskrav vil medføre en rigid og administrativt tung regulering, som både øger risikoen for madspild, og samtidig ikke afspejler den risikobaserede tilgang, der ellers er helt grundlæggende for EU’s fødevarelovgivning.
Problemstillingen kan illustreres ved håndtering af oksekød. For oksekød er modning en integreret del af processen for at opnå den ønskede kvalitet. Under modningen gennemgår oksekød enzymatiske processer, som er afgørende for mørhed, smag og tekstur.
De foreslåede tidsgrænser for indfrysning efter slagtning harmonerer ikke med den praksis, der er i værdikæden og begrænser anvendelsen af indfrysning som et fleksibelt værktøj. I praksis indebærer dette, at oksekød enten skal indfryses før tilstrækkelig modning, hvilket resulterer i et kvalitetsmæssigt ringere produkt, eller afskæres fra indfrysning, selv om kødet fortsat er sikkert at indfryse. Fleksibilitet i forhold til tid og temperatur er en forudsætning for både kvalitet og ressourceudnyttelse.
Ændringsforslaget indebærer desuden væsentlige handelsmæssige konsekvenser – særligt for oksekød. Nationalt reduceres mulighederne for periodisk indfrysning i forbindelse med udsving i efterspørgsel og opbygning af lager op til f.eks. højtiderne, hvilket vil føre til højere forbrugeromkostninger. Internationalt vil importeret kød, som ofte har gennemgået længerevarende kølet skibstransport, i praksis få begrænsede muligheder for efterfølgende nedfrysning i EU. Dvs. forslaget vil få den konsekvens, at en veletableret handelspraksis umuliggøres.
DSK anbefaler derfor, at reguleringen i højere grad baseres på HACCP-principperne, jf. artikel 5 i forordning nr. 852/2004. Dette vil være i bedre overensstemmelse med:
- Den generelle struktur i EU’s fødevarelovgivning
- EFSA’s videnskabelige tilgang, som netop bygger på variabilitet i tid, temperatur og procesforhold
- Kommissionens målsætning om øget fleksibilitet for fødevarevirksomheder
Frem for at være bundet til specifikke kriterier, kan en HACCP-baseret tilgang gøre det muligt for virksomheder at dokumentere fødevaresikkerheden gennem kontrol af procesparametre (f.eks. tid, temperatur, pH og logistik), og kan, hvor relevant, understøttes af mikrobiologiske analyser.
På den baggrund foreslår DSK, at bestemmelsen omformuleres, så den baseres på en risikobaseret tilgang f.eks.: “Kød skal nedfryses rettidigt og under forhold, der sikrer fødevaresikkerheden”.
DSK tilslutter sig desuden de synspunkter, der fremgår af høringssvaret fra Landbrug og Fødevarer.
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte DSK.
Med venlig hilsen
Anne-Marie Jensen Kerstens
Fødevarechef