Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom
Journalnummer: 2024-3263
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte lovforslag om tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom.
1. Antal aflastningsområder og omfang af det udlagte salgsareal
Med ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 fik kommunerne nye muligheder for at etablere og udvide såkaldte ”aflastningsområder” uden for bymidterne. Vurderingen dengang var, at det var relevant for et mindre antal steder, hvor bymidten skulle aflastes – men aflastningsområderne skulle ikke konkurrere med bymidterne.
Virkeligheden har imidlertid vist sig at være en ganske anden, og siden 2017 er der blevet udlagt ganske store arealer som aflastningsområder. Der mangler dog oplysninger om, præcist hvor mange aflastningsområder der er udlagt på nuværende tidspunkt.
Da Indenrigs- og Boligministeriet i 2021 udgav en redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning[1], kunne man konstatere, at der allerede på dette tidspunkt og altså på ganske få år var udlagt 630.000 m2 til aflastningsområder, siden muligheden blev indført. DSK er bekendt med, at der siden redegørelsen i 2021 er udlagt stadig flere områder som aflastningsområder.
DSK opfordrer derfor til at der skabes klarhed om antal af udlagte aflastningsområder samt om det udlagte salgsareal i m2, inden man fremsætter nærværende lovforslag.
[1] Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Redegørelse for udviklingen i kommunernes Detailhandelsplanlægning, s. 9.
2. Nationale interesser ifm. aflastningsområder skal (stadig) varetages – også udenfor hovedstadsområdet
Den kommunale planlægning har væsentlig betydning for beskæftigelse og den økonomiske udvikling i landet og for de enkelte områder.
Derfor er det i de gældende regler en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker. Det vil sige, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan tage en sag op, hvis der i kommunens planlægning ikke er redegjort tilstrækkeligt for etablering af et aflastningsområde, jf. alm. bemærkninger til lov nr. 668 af 8. juni 2017.
Det er et centralt punkt, at staten har denne indsigelsesret overfor udlægning af aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet.
For selvom Plan- og Landdistriktsstyrelsen primært har haft fokus på, om formalia er overholdt, (og desværre ikke så meget på en kvalitativ vurdering af de udførte analyser, der skal ligge til grund for beslutningen om etablering eller udvidelse af et aflastningsområde), har det haft en effekt. Truslen om indsigelse har gjort, at formalia blev overholdt – nogle gange efter dialog med styrelsen. En indsigelse har nemlig den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et planforslag endeligt.
Statens indsigelsesmuligheder er allerede løbende over årene blevet indskrænket væsentligt på detailhandelsbestemmelsernes område.
Afskaffes statens indsigelsesret, som foreslået, er der en stor og overhængende risiko for, at kommunerne udlægger endnu flere aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn ved udlægningen heraf, men at det alene bliver kommunernes kamp ”alle mod alle”, så investorer kan spille kommunerne ud mod hinanden. Får man ikke tilladelse i den ene kommune kan man blot gå til den anden – og i sidste ende drænes bymidterne for liv.
DSK mener, at administrationen af reglerne for udlægning af nye aflastningsområder og udvidelse af aflastningsområder bør strammes – ikke lempes. Dette er da også i overensstemmelse med et udspil fra den tidligere socialdemokratiske regering, der foreslog et 5-årigt stop for udlægning af nye aflastningsområder. Men i stedet for at stramme reglerne, gør man med lovforslaget det stik modsatte og endda helt uden begrundelse.
Hvad baggrunden er for, at aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet udgår af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, oplyses nemlig ikke. Det oplyses heller ikke hvorfor det samme ikke skal gælde for hovedstadsområdet. Her skal nationale interesser i forbindelse med bl.a. aflastningsområder stadig varetages i form af Fingerplaner og landsplandirektiver – også fremadrettet.
DSK mener på denne baggrund, at statens indsigelsesret ifm. aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet bør bevares og afskaffelsen udgå af lovforslaget.
Derudover bør definitionen af hvilke plansager, der har ”national interesse”, udvides, så det også gælder på andre områder vedrørende større detailhandelsarealer.
DSK mener, at kommunernes mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og udvidelse af eksisterende aflastningsområder bør fjernes, så man undgår, at der udlægges alt for store dagligvarebutikker uden for bymidterne.
Alternativt bør der, som foreslået af den tidligere socialdemokratiske regering, indføres et flerårigt stop for udlægning af nye og udvidelse af eksisterende aflastningsområder. Hvis dette ikke kan gennemføres, bør der som minimum (gen)indføres et regionalt opsyn, der ud fra en samlet vurdering ser på, om der er behov for nye butikskvadratmeter i et aflastningsområde og i givet fald hvor mange.
Med venlig hilsen
Annette Norup Thomsen
Erhvervsjuridisk chef
