Journalnummer: 2023-7323
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at give kommentarer til
ovennævnte lovforslag.
Reglerne om fødevarer til særlige grupper er komplekse og indeholder mange særlige krav for hver gruppe af fødevarer. Alene klassifikationen af nogle af fødevarerne kan være svære at foretage.
Vi er opmærksomme på, at vejledningen er ny, og med tiden er tænkt at skulle udbygges med flere eksempler. Vi finder dog, at vejledningen i sin nuværende form generelt har megen fuldskreven tekst, og kun få tabeller, bokse, eksempler, figurer osv., der med fordel kan udvides og som også fungerer, som tekstbrydere. Indsætning af disse elementer gør informationerne nemmere for virksomhederne at forstå og danne sig et overblik over.
Det bør derfor overvejes, om der kan udformes nogle gennemgående formater, der kan anvendes i vejledningen, så teksten brydes mere op og gøres mere læsevenlig.
Hovedpunkter og bestemmelser:
- Forbud mod udlevering m.v. af tobakssurrogater
- Introduktion af et forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af tobakssurrogater med ulovlige aromaer eller for højt nikotinindhold.
- Undtagelser for op til 10 enheder til eget forbrug og for videnskabelige eller kontrolmæssige formål.
- Regulering af tobakssurrogater
- Definition af tobakssurrogater og introduktion af grænseværdier for nikotinindhold.
- Forbud mod markedsføring af tobakssurrogater med aromaer (undtagen tobak og mentol).
- Sundhedsstyrelsen får beføjelse til at fastsætte regler for udseende og standardisering af tobakssurrogater.
- Øgede beføjelser til myndigheder
- Sikkerhedsstyrelsen får mulighed for at foretage udenretlig konfiskation af ulovlige produkter og udstede administrative bødeforelæg.
- Forbrugerombudsmanden kan udstede bødeforlæg for overtrædelse af markedsføringsreglerne.
- Regulering af salg af alkohol
- Krav til placering af alkoholholdige drikkevarer i detailhandlen.
- Forbud mod salg af alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22.00-08.00 i nattelivszoner.
- Begrænsning af alkoholindholdet i drikkevarer, der må sælges til 16-17-årige, til under 6% alkoholvolumen.
- Skærpelse af sanktioner
- Højere bøder for ulovligt salg af tobaks-, nikotin- og alkoholprodukter til mindreårige.
- Mulighed for at fratage retten til at markedsføre disse produkter ved gentagne overtrædelser.
- Røg- og dampfrie miljøer
- Udvidelse af forbud mod rygning til også at omfatte elektroniske cigaretter og opvarmede tobaksvarer.
- Indførelse af røg- og dampfrie zoner på udendørs stadioner og kommunale legepladser.
DSK har som udgangspunkt alene kommentarer til de butiksnære dele af lovforslaget.
På de efterfølgende sider findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele.
Generelle bemærkninger til forslaget
DSK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget:
Forbud mod indførsel, køb, udlevering m.v.
Det foreslås, at det skal være forbudt, at ”udlevere” tobakssurrogater med ulovlige aromaer eller for højt nikotinindhold.
Her henledes opmærksomheden på, at PostNord, GLS, DAO og Bring er blandt de postvirksomheder, der har mere end 2.000 samarbejdsaftaler med lokale butikker, der udleverer pakker til kunderne.
Det fremgår af lovemærkningerne at virksomheden, der afsender produktet eller transportøren m.v. vil ikke kunne pålægges strafansvar, medmindre de selvstændigt har pådraget sig strafansvar, eksempelvis ved viden om, at der fragtes ulovlige produkter eller lignende.
Brevhemmeligheden beskytter forbrugerne mod, at virksomheder, må nægte at udlevere pakker til forbrugerne. Virksomheden har nemlig – som udgangspunkt – ikke kendskab til indholdet.
På den baggrund kan det ikke udelukkes, at der kan være forbrugere, der handler tobakssurrogater med ulovlige aromaer eller for højt nikotinindhold, og får disse udleveret som pakkepost i danske butikker.
Det bør tydeliggøres, at denne undtagelse også skal gælde for butikker, der udleverer pakkepost. DSK anbefaler at undtagelsen optages i lovteksten og ikke alene fremgår af bemærkningerne.
Hjemmel til fastsættelse af regler om krav til udseendet på cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v.
Ved tidligere lovændringer, der vedrører udseendet på pakker mm., har der været fastsat en overgangsperiode på 9 måneder.
Er overgangsperioden kortere end 9 måneder – som der lægges op til her – gøres opmærksom på, at detailhandelen skal have lov til at sælge ud af restlagre af produkter.
Det vil medføre store omstillingsbyrder i tusindvis af butikker, hvis detailhandelen skal fjerne nuværende lovlige produkter fra hylderne alene pga. nye krav til selve cigarettens udseende. Dertil kommer at produkterne skal køres rundt i lastbiler, og destrueres.
Derfor bør der alene stille krav om, hvornår et produkt ikke længere må bringes på markedet, og så lade de nuværende varer blive solgt. Der vil næppe ske nogen nævneværdig hamstring af ”gamle produkter”, når der ikke er en afgiftsforskel mellem gamle og nye produkter.
DSK mener derfor, at det bør klargøres i lovbemærkningerne, at detailhandelen skal have lov til at sælge ud af restlagre af produkter ved enhver ændring af krav til udseende og lign.
Øgede beføjelser til myndigheder
DSK har generelt ingen kommentarer til denne del af lovforslaget.
DSK vil blot henlede opmærksomheden på, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelser og påbyde tilbagetrækning af produkter fra markedet, hvis de vurderes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed. Cigaretter udgør i sig selv en alvorlig risiko for menneskers sundhed, hvorfor denne del bør uddybes yderligere.
Regulering af salg af alkohol
Denne del af lovforslaget vil få særdeles stor betydning for butikkerne, herunder i særlig grad bestemmelserne om vareplacering.
Krav til vareplacering
Krav til vareplacering vil være ekstrem byrdefuldt for en lang række butikker. Rigtig mange varer flyttes rundt på forskellige salgspladser afhængig af, hvor stor varemængde der er til salg i den pågældende butik. De fleste butikker opererer med tilbudspladser – hvor der i sagens natur vil være tale om ganske forskellige varer – og ”afdelinger” områder/salgsudstillinger, hvor f.eks. drikkevarer placeres samlet. Det skaber dynamik i butikken.
Det vil være byrdefuldt for tusindvis af butikker, hvis man konstant skal have salgspladser, der ikke må anvendes til en ikke uvæsentlig del af sortimentet. Det er ikke blot en omstillingsbyrde, men en permanent, løbende økonomisk byrde, der også vil sætte sit præg på arbejdsgangen i butikkerne hver eneste dag. Det er ikke foreneligt med regeringens ønske om at gøre det mindre byrdefuldt at drive virksomhed.
DSK har noteret følgende uddrag fra den politiske aftale om en forebyggelsesplan rettet mod børn og unge – tobak, nikotin og alkohol, s. 8:
”Aftalepartierne lægger vægt på, at butikker har forskellige størrelser og udformning og understreger derfor, at kravet til placering er under hensyn til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik, herunder i særdeleshed for mindre lokale købmænd”.
I lovforslaget er der dog ikke differentieret mellem butiksstørrelser, og dermed gælder kravene for alle butikker, uanset størrelse. Det afspejler ikke aftaletekstens differentiering efter ”hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”. Større butikker har andre muligheder end mindre butikker.
På den baggrund vil vi opfordre til, at der i reguleringen differentieres efter butiksstørrelser og at reguleringens udformning eller tolkning på ingen måde ender mere byrdefuld end det, der allerede fremgår at lovforslagets høringsversion. Det indebærer f.eks. at et køleskab både kan være med og uden låger, at der (naturligvis) fortsat kan placeres slik i området ved kassen selvom der placeres spiritus i området bag kassen, og at det fortsat skal være muligt at arbejde med salgsudstillinger (displays og kvartpaller mv.) ved endegavle, og dermed op til andre varegrupper. Butikkens forområde bør defineres snævert som området foran selve butikken og ikke inde i selve salgslokalet. Ellers tages der ikke behørigt hensyn til ”hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”. DSK opfordrer til, at reguleringen ikke bliver mere restriktivt end den politiske aftale.
Vedtages lovforslaget, opfordrer DSK til, at der udarbejdes en vejledning til butikkerne om de nye krav og at alle relevante interessenter, herunder detailhandel og fødevareproducenter, inddrages i udarbejdelsen af vejledningen. DSK vil minde om, at detailhandel, fødevareproducenter, forbrugerinteresser og myndigheder mv. har samarbejdet om Alkoholreklamenævnet siden 2000 uden væsentlige tvister, og bemærker, at dette lovforslag er langt mere vidtgående.
Begrænsning af salg
Det foreslås, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 må ikke sælges til personer under 18 år.
DSK tager den politiske aftale til efterretning. DSK skal opfordre til, at myndighederne i god tid forud for lovens ikrafttræden udarbejder nyt skiltemateriale og at butikkerne får rigelig med tid til at skifte mellem gamle og nye skilte.
DSK skal opfordre til en mere fleksibel tilgang til skiltemateriale, hvor der er plads til at butikskæder, der ønsker det, kan tilpasse skiltene til eget design. Her har vi de forgange år set nogle meget rigide tolkninger fra myndighedernes side,
Nattelivszoner
Der indføres forbud mod salg af alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22.00 og 08.00 i nattelivszoner. Her er det interessant at vide, hvor mange butikker, der forventes omfattet af lovforslaget. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvor mange, der påvirkes af det foreslåede forbud.
Det er DSK’s vurdering, at forslaget som udgangspunkt vil medføre løbende byrder for én enkelt større butikskæde, og at øvrige omfattede virksomheder som udgangspunkt vil være kiosker uden kædetilhørsforhold. Erfaringsmæssigt er det især blandt sidstnævnte, at der kan være et endog meget liberalt forhold til overholdelse af alkoholsalg på særlige tidspunkter, hvilket blev konstateret i tiden med COVID-19 restriktioner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordres derfor til at oplyse antallet af berørte butikker i de pt. etablerede nattelivszoner.
DSK foreslår, at begrænsning af salg erstattes af begrænsning af forbrug. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regulering, der gør det forbudt at indtage alkohol på nærmere definerede områder.
DSK foreslår, at der etableres en ordning, hvor etablering eller ændringer i nattelivszoner medfører orientering af de berørte virksomheder. Det foreslås også, at virksomhederne får en rimelig frist (ikke fra dag-til-dag!) til at tilpasse sig ny regulering.
Skærpelse af sanktioner
Det foreslås, at bødeniveauet fremover starter ved 50.000 kr. Det foreslås ligeledes, at butikken kan miste retten til at markedsføre ”aldersgrænsevarer” i en periode.
Det er et almindeligt princip i dansk og europæisk ret, at straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. DSK anerkender ubetinget, at tobak, nikotinprodukter og alkohol mv. ikke må sælges til personer under hhv. 16 og 18 år. DSK finder dog det foreslåede bødeniveau uproportionelt.
Bødeniveauet fastsættes med baggrund i straffen for salg af puff-bars og lattergas. Der er dog meget stor forskel til disse varetyper. Puff-bars og lattergas må slet ikke sælges fra danske dagligvarebutikker, hvorimod tobak, nikotin og alkohol er lovlige produkter,
Der bør skelnes mellem overtrædelser, hvor butiksejeren vælger at sælge ulovlige varer, og hvor butikken sælger fuldt lovlige varer, men hvor der sker en beklagelig fejl begået af en ansat, der – trods instruktion og grundig oplæring – har fejlvurderet en kundes alder.
En bøde i niveauet 50.000 kr. kan true en række af de mindste butikker på deres fortsatte eksistens. Den nuværende regering præsenterede i foråret 2023 en tilskudsordning til små- og mindre dagligvarebutikker på 40.000 kr. pr butik med baggrund i energipriserne. Her var det regeringens opfattelse at 40.000 kr. kunne gøre forskellen mellem liv og død for en række butikker. Den nu foreslåede bødestørrelse for en førstegangsovertrædelse ligger vel at mærke over dette beløb- og der skelnes som udgangspunkt ikke i forhold til butiksstørrelser.
Et egentligt salgsforbud for en hel varegruppe, som f.eks. tobak, vil – især for de mindre butikker – true en butik på den fortsatte eksistens. Det skyldes at tobak typisk udgør en væsentlig større andel af den samlede omsætning i de små butikker.
DSK mener, at dette ikke kan være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
På den baggrund anbefaler DSK, at bødesatserne fastholdes i hvert fald indtil digital alderskontrol, er indført, som DSK nu i syv år har foreslået. Derudover bør der indføres et købsforbud for unge under salgsaldersgrænserne. Et sådant forbud ville være med til at stoppe købelysten hos de unge kunder.
Det gældende ensidige salgsforbud gør, at de unge kunder ikke på nogen som helst måde har en interesse i, IKKE at udfordre de gældende salgsaldersgrænser.
Røg- og dampfrie miljøer
DSK ser gerne, at indførsel af røg- og dampfrie miljøer udvides udover det allerede aftalte.
Det vil være en effektfuld måde at begrænse det samlede forbrug på. Alt for ofte er debatten om begrænsning om forbruget for fokuseret på afgift, og dermed på pris. Ulempen ved en høj afgift/pris er, at en vis andel af forbruget flytter til illegal- og/eller grænsehandel. Hvis der i stedet fokuseres på at minimere steder, der kan ryges, gør man i mindre grad rygning til en social begivenhed og dæmper samtidig forbruget.
Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
DSK har nærmere kommentarer til en række af forslagets bemærkninger.
Forbud mod udlevering mv. af tobakssurrogater
Det foreslås i § 18 a, i lov om tobaksvarer, et forbud mod at indføre, købe, udlevere og modtage mv. tobakssurrogater omfattet af forbuddet.
Det er DSK’s vurdering, at flere tusinde butikker udleverer pakker til forbrugerne, når de forinden har foretaget indkøb online. Brevhemmeligheden forhindrer at butikkerne åbner pakkerne for at kontrollere pakkens indhold. Indeholder pakken forbudte produkter, er det alene forbrugerens ansvar og det er alene forbrugeren, der skal sanktioneres.
Regulering af indretning af detailbutikker
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at der indføres betydelig regulering af butikkernes indretning.
Det er DSK’s vurdering, at den foreslåede regulering er særdeles byrdefuldt og unødigt restriktivt. Forbuddet i den foreslåede § 4 a, stk. 2, nr. 1, om at bestemte varer må ikke placeres på ”samme eller på tilstødende hyldefag” vil – dog med store byrder til følge – kunne overholdes i større og i de allerstørste butikker. Men jo mindre en butik er, desto vanskeligere vil butikken have ved at skulle tage højde for meget detaljerede og rigide krav til placering af en ikke ubetydelig del af butikkens sortiment. Det fremgår af den politiske aftale om en forebyggelsesplan målrettet mod børn og unge, s. 8, at
”kravet til placering er under hensyn til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik, herunder i særdeleshed for mindre lokale købmænd”.
Denne del af aftaleteksten er ikke afspejlet i lovforslaget.
DSK påpeger, at der ikke er data, der underbygger effekten af den foreslåede regulering, men byrderne – også løbende – vil være mærkbare.
Det er DSK’s vurdering, at forslaget vil være særdeles byrdefuldt for butikkerne på daglig basis, En lang række varer flyttes kontinuerligt rundt mellem forskellige placeringer.
For at imødekomme især de mindre butikker helt konkret, bør det f.eks. klart fremgå hvad der betegnes som indgangsparti mht. kravet i den foreslåede § 4 a, stk. 2, nr. 2, om at alkoholholdige drikkevarer ikke må placeres ved indgangspartier. Indgangspartier kan alene være området (forpladsen) lige foran butiksindgangen. I mange butikker er salgsarealet i starten af butikken beregnet til kampagnevarer/spotvarer/aktuelle varer, som også fra tid til anden kan være alkoholholdige drikkevarer. Forbrugerne vil forvente at finde disse varer sammen med øvrige aktuelle kampagnevarer.
Derudover bør ordet «køleskab» i den foreslåede § 4 a, stk. 3, erstattes af «kølemøbel». Det bør være uden betydning om et kølemøbel er med eller uden låger og om det er vertikalt eller horisisontalt.
Det bør tydeliggøres i det i den foreslåede § 4 a, stk. 3, at en gavekurv ikke nødvendigvis fremstår indpakket med en kurv, men kan lige så vel være en anden form for sampakning.
Endelig bør der – i tæt samarbejde med branchen – udarbejdes et grundigt vejledningsmateriale ligesom der skal lægges vægt på vejledning ved tilsynsbesøg.
Forbrugerombudsmandens brug af skjult identitet
Det foreslås i § 25, stk. 3, i lov om markedsføring, at Forbrugerombudsmanden skal kunne gøre brug af skjult identitet ved tilsyn efter markedsføringsloven.
Det er DSK’s vurdering, at tilsyn, hvor myndighederne ikke giver sig til kende eller identificerer sig som tilsynsmyndighed, er en retspolitisk glidebane i lighed med brugen af anonyme kontrolkøbere. Der bør være en konkret mistanke om et kriminelt forhold før myndighederne arbejder under skjult identitet.
Forbud mod proxy salg
Det foreslås, at der i lov om elektroniske cigaretter og i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, indføres et forbud mod at personer over aldersgrænsen mod betaling køber produkter på vegne af andre, der er under aldersgrænserne. DSK bakker op om forslaget.
Det fremgår dog ikke af lovforslaget, hvordan myndighederne vil sikre lovens overholdelse.
Bemyndigelse til standardisering af cigaretter mv.
Det foreslås i § 21, stk. 2 og 4, i lov om tobaksvarer m.v., at Sundhedsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til udseendet på cigaretter mv. Der henvises til andre lande; herunder Norge og Holland.
Det er DSK’s forståelse, at der er markant forskel på reglerne i Norge og Holland, da de lange ”100-cigaretter” ikke synes tilladte i Holland. De lange ”100-cigaretter” udgør mere end en tredjedel af det danske marked.
Højere bødestraf og mulighed for at fratage retten til salg af produkter
Det foreslås, at bødeniveauet i udgangspunkt skal starte på 50.000 kr. Der henvises til produktloven. Det fremgår desuden, at den erhvervsdrivende ikke skal have mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne.
Det er DSK’s vurdering, at en henvisning til og sammenligning med produktloven er ikke retvisende. Sælger en butik ulovlige varer f.eks. lattergas eller puff-bars, har butikkens ledelse bevidst valgt at overtræde loven. De pågældende varer må slet ikke udbydes til salg. Hvis der sker et salg af tobak, nikotin eller alkohol er tale om fuldt ud lovlige varer. Sker der slag til en mindreårig, skyldes det en fejlagtig vurdering af en butiksmedarbejder. Det fremgår af § 2 a i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at sælgeren skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 eller 18 år.
De to typer forhold kan derfor ikke sammenlignes. Et bødeniveau på 50.000 kr. ved salg af ulovlig lattergas kan ikke sammenlignes med salg af en lovlig vare, hvor der sker en fejlvurdering af kundens alder fra den butiksansatte.
Endelig bør der skelnes til den potentielle fortjeneste ved ulovligt salg. Det kan oplyses, at detailhandelens fortjeneste ved salg af en pakke cigaretter er typisk ca. 3.00 – 3.50 kr. pr. pakke. Også det taler imod et bødeniveau, der starter på 50.000 kr. Især små- og mindre butikker kan risikere at måtte lukke, hvis de får en ikke-budgetteret omkostning i det niveau. En sådan bøde kunne være fair, hvis det var en bevidst ledelsesbeslutning om at se stort på lovgivningen. Sådan er det ikke når der sker en fejlvurdering af kundens alder.
Som hovedregel forældes de fleste krav efter 3 år. Nogle krav dog først efter 5 år, ganske få efter 10 år. Det er DSK’s opfattelse, at en periode på op til 10 år er en urimelig lang periode, hvor 3 fejl – begåede af menige butiksansatte – med op til næsten 5 år mellemrum (f.eks. 2025, 2030 og sidst i 2034) kan udløse en karantæne for salg af en hel varegruppe. Det er uproportionalt; især når det fortsat ikke er ulovligt for de unge kunder at købe de omhandlende varer og der ligeledes heller ikke er indført digital alderskontrol.
Særlige kommentarer til vurderingen af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
DSK har en række bemærkninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af forslagets konsekvenser for erhvervslivet.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, s. 26, at regeringen vil ”aktivt arbejde for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet.”
Manglende grundlag for konsekvensvurderingen
Det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at der ikke foreligger et grundlag for at vurdere konsekvenserne af lovforslaget.
Det er DSK’s vurdering, at flere centrale dele af lovforslaget vil pålægge detailhandelen mærkbare byrder. Her tænkes især på krav til placering af visse varegrupper og særlige regler for butikker i nattelivszoner.
Den største byrde vil definitivt være et eventuelt krav til vareplacering. Mange varer flyttes rundt og kan stå på flere pladser inden for en uge. Her vil butikkerne fremover opleve en daglig byrde, hvis en lang række varer, ikke må placeres i umiddelbar nærhed med en lang række andre varer. Anslået 6.-7.000 butikker har et detailsalg af alkohol. Der er tale om væsentlige byrder, der bør vurderes.
På den baggrund er det heller ikke realistisk at betragte udskiftning af skilte i forbindelse med ændringen fra 16,5% alk. til 6,0% alk. som værende under bagatelgrænsen.
I lovforslaget lægges desuden op til nærmere krav om produktregulering samt standardisering af en række tobaksprodukter mv. Også her vil butikkerne blive ramt af omstillingsbyrder, hvis nuværende – lovlige – produkter skal udfases og ombyttes med nye varer. Denne omstillingsbyrde er heller ikke opgjort.
DSK mener, at det ikke er tilfredsstillende, når der ikke foreligger en fyldestgørende og grundig vurdering af konsekvenserne af de foreslåede byrder.
Det er i modstrid med regeringsgrundlaget at øge mængden af byrder – og nu lægges der op til væsentlige byrder for tusindvis af virksomheder – og endda helt uden at analysere effekten eller konsekvenserne af de foreslåede byrder.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk
Mobil 23 45 30 59