Resumé
Butikstyveri er et stigende problem i Danmark. I den nyeste tid har antallet af anmeldelser af butikstyverier nået det højeste niveau i over 20 år, og DSK’s medlemmer rapporterer i en rundspørge, at mange oplever et stadig stigende antal butikstyverier.
En særlig udfordring er, at det ikke kun er de lokale, der har fået længere fingre. Mere end hver fjerde af de købmænd, der har deltaget i DSK’s rundspørge, peger på, at over halvdelen af butikstyvene efter købmandens bedste vurdering er udenlandsk statsborger – og yderligere en fjerdedel af købmændene peger på, at gælder for mellem 25 og 50 pct. af butikstyvene.
Samtidig viser domsstatistikkerne entydigt, at udenlandske statsborgere fylder godt i opgørelsen. Lige omkring hver tredje, der i 2022 blev dømt skyldig for butikstyveri, var udenlandske statsborger. Og dette tal er udtryk for en kraftig stigning: For 25 år siden var under hver fjerde af de dømte for butikstyveri, der var udlænding. Dette element – at udenlandske statsborgere fylder en hel del i statistikken over butikstyvene – er en ekstra og særlig udfordring at håndtere for både købmanden og myndighederne.
Stadig flere butikker oplever tyverier
Butikstyveri er en meget almindelig form for kriminalitet i Danmark – og det er en form for kriminalitet, der er kommet en hel del mere af inden for det seneste år. DSK har i en rundspørge spurgt købmændene om deres oplevelser med butikstyverier, og konklusionen var entydigt, at stadig flere oplever flere butikstyverier.
Figur 1: Hvordan er din oplevelse med butikstyverier inden for de sidste seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år?
Kun ganske få oplever, at butikstyverier er uændrede, mens næsten tre fjerdedele peger på, at der er kommet flere butikstyve. Denne rundspørge kan selvfølgelig ikke tale for alle butikkerne – men dertil kan lægges, at politiet i 2022-2023 har oplevet en mærkbar stigning i antallet af anmeldelser af butikstyverier. Antallet af anmeldelser af butikstyve i midten af 2023 på det højeste niveau i over 20 år.
Særlige udfordringer med udenlandske butikstyve
Det er en særlig udfordring for de butikker, der rammes af butikstyverier, at mange butikstyve er udenlandske statsborgere. Allerede i 2018 konkluderede Justitsministeriet i 2018 på baggrund af tal fra politiet, at ca. en tredjedel af alle politiets sigtelser for butikstyveri var rettet mod udenlandske statsborgere.
Faktaboks: Justitsministeriets undersøgelse af og udspil vedrørende butikstyverier (2018)
I 2018 udgav Justitsministeriet en publikation, hvori man fremsatte en række forslag til skærpelser af reglerne for butikstyveri – herunder en styrkelse af indsatsen mod udenlandske butikstyve.
I den forbindelse viste Justitsministeriet, at ”34 procent af politiets sigtelser for butikstyveri i 2017 var rettet mod udenlandske statsborgere” og at ”personer fra Rumænien topper listen over, hvor de udenlandske kriminelle kommer fra.”
Kilde: Justitsministeriet (2018): Tryghed for butiksejere. En målrettet indsats mod gentagen og organiseret butikstyveri. Senest lokaliseret 5. september 2023 på: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2018/12/tryghed_for_butiksejere.pdf.
Og dette billede kan genfindes i domsstatistikkerne – altså oversigterne over dem, der faktisk dømmes skyldige for butikstyveri: Omkring hver tredje, der i 2022 blev dømt for butikstyveri, var således udenlandsk statsborger. Og samtidig udvises kun ganske få udenlandske statsborgere som følge af butikstyverier.
Figur 2: Antal fældende afgørelser vedr. butikstyveri, hvor der er sket udvisning
De udenlandske statsborgeres vægt i domsstatistikken er markant højere i dag end for f.eks. 25 år siden; dengang fyldte de udenlandske statsborgere under en fjerdedel i domsstatistikkerne for butikstyverier. Det største enkeltstående spring opad i de udenlandske statsborgeres andel blandt de dømte for butikstyverier ses fra 2015 til 2016.
Figur 3: Udenlandske statsborgeres andel blandt skyldigt dømte for butikstyveri
Note: ”Udenlandske statsborgere” dækker her over kategorierne ”asylansøgere”, ”udlændinge med lovligt ophold”, ”udlændinge med opholdstilladelse” og ”turister og udlændinge med visum”.
Ikke overraskende fyldte de udenlandske statsborgere langt mindre i kriminalitetsstatistikkerne i 2020 og 2021 – lukkede grænser og lukkede butikker flere steder gjorde det alt andet lige mere besværligt at være butikstyv.
Men for det første var faldet i den udenlandske statsborgeres andel blandt de dømte butikstyve på trods af nedlukninger og lukkede grænser faktisk ikke særlig stort. Man røg ”blot” tilbage cirka på niveauet før 2015.
For det andet så man allerede i 2022 en markant stigning i de udenlandske statsborgeres vægt i domsstatistikkerne igen. Stigningen i den allernyeste tid er derfor sandsynligvis blot en tilbagevenden til en ny ”normal” – og selvsagt uholdbar – situation.
Og dette billede kan genkendes blandt DSK’s medlemmer. Næsten tre ud af ti af de købmænd, der har deltaget i DSK’s rundspørge, peger på, at over halvdelen af butikstyvene formentlig er udenlandske statsborgere. Og yderligere en fjerdedel af købmændene peger på, at det formentlig er op mod halvdelen af butikstyvene, der er udenlandske statsborgere.
Figur 4: Hvor stor en andel af de personer, som bliver taget i butikstyveri, er efter din bedste vurdering udenlandske statsborgere?
Note: ”Udenlandske statsborgere” dækker her over kategorierne ”asylansøgere”, ”udlændinge med lovligt ophold”, ”udlændinge med opholdstilladelse” og ”turister og udlændinge med visum”.
Der er altså meget, som peger på, at udenlandske statsborgere stadig fylder uforholdsmæssigt meget i statistikkerne over butikstyve. Og denne tendens til, at udenlandske statsborgere fylder en del – og stadig mere – blandt butikstyvene, kan skabe betydelige udfordringer.
Det kan f.eks. skabe en sproglig barriere i den konkrete håndtering, når butikstyven pågribes. Det kan også være en kilde til større desperation blandt de pågrebne butikstyve, idet butikstyven f.eks. frygter for større konsekvenser (f.eks. udvisning) end blot en bøde – og det kan medvirke til at eskalere situationen unødvendigt. Ydermere kan det skabe bøvl og besværligheder i politiets håndtering af sagen efterfølgende. Og endelig kan det skabe et ekstra lag af usikkerhed for alle involverede – herunder også kunderne – i almindelighed.
Butikstyveri er et stort problem for den enkelte butik, og i sidste ende er det kunderne, der betaler. Samtidig kan butikstyveri være den kriminelles første skridt på vejen til en langt mere problematisk løbebane. Skrides der effektivt ind for at forhindre butikstyverier, kan det således både komme butikkerne og kunderne til gode, ligesom det kan medvirke til at forhindre fødekæden til anden kriminalitet.
DSK har med udspillet ”Sikker Butik – 10-punktsplan mod færre butikstyverier” foreslået, at
- Billeder af gerningsmænd bør kunne deles i lukket system som “Crimestat” på tværs af detailhandlen
- Der gives mulighed for lydoptagelser i de enkelte butikker (med skiltekrav)
- Der indføres stikprøvevis udrejsekontrol f.eks. udenlandske varevogne ved grænsen
- Der arbejdes for mere synligt politi, herunder at kørsel til butikstyverier prioriteres i højere grad, og at politiindsats på SoMe skærpes
- Myndighederne skærper deres fokus på manglende sporbarhed ved kontrolaktioner i kioskmiljøet
- Der gives bedre muligheder for opholdsforbud i de enkelte butikker
- Straframmen skærpes, så der gives højere bødestraf for butikstyverier
- Der indføres en ny bestemmelse i straffeloven om ”organiseret butikstyveri”, hvortil der knyttes straf efter trappemodel
- Reglerne om udvisning bør udnyttes i videst muligt omfang i sager om butikstyveri
- Der indføres mulighed for lønindeholdelse i erstatningssager
Om dette notat
Dette notat er udarbejdet af De Samvirkende Købmænd (DSK). DSK har eksisteret i over 100 år som brancheorganisation og repræsenterer i dag næsten 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience i Danmark. Vi arbejder løbende for at forbedre rammerne for de danske købmænd – også ved at skabe og dele viden og indsigt om emner, der har relevans for købmændenes dagligdag og forretning.
Denne analyse er udarbejdet i oktober 2023 af analysechef Morten Jarlbæk Pedersen og kommunikationskonsulent Niels Tørring Rasmussen. Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.
