Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Tusind gode historier i REMA 1000

Medarbejderne er REMA 1000 bedste ambassadører i jagten på fremtidens købmænd – Vi forsøger at sætte mennesker bag historien og lade vores dygtige købmænd, talenter og medarbejdere sætte ord på,

Medarbejderne er REMA 1000 bedste ambassadører i jagten på fremtidens købmænd

– Vi forsøger at sætte mennesker bag historien og lade vores dygtige købmænd, talenter og medarbejdere sætte ord på, hvordan det reelt er at arbejde i detailhandlen. De unge har en idé, men ved måske reelt ikke andet end, hvad de hører fra venner og bekendte.

Det fortæller Rikke Rye,  der er HR-chef i REMA 1000 og ses på billedet.

– Det gør det måske lettere at forestille sig selv i samme type job om nogle år, hvis man kan identificere sig med vores medarbejdere, som på egen krop har oplevet, hvad det betyder at få ansvar og være med til at skabe resultater hver eneste dag, siger hun.

På Facebook og LinkedIN står medarbejdere frem og fortæller om glæden ved at arbejde i REMA 1000 og gøre karriere.

Tillid tæller

På Dansk Erhvervs Årsdag fortalte adm. direktør Henrik Burkal, at det i REMA 1000 handler mere om mennesker end tal.

– Vision og virkelighed har lettere ved at møde hinanden, når vi som mennesker har en fælles forståelse for de menneskelige og ledelsesmæssige værdier, der knytter os sammen i 305 butikker og et servicekontor, siger Henrik Burkal.

I dagligvarehandlen er det ikke usædvanligt, at unge med engagement og lidt erfaring hurtigt kan få et stort ansvar. Men REMA 1000 lægger vægt på, at ansvaret skal følges op med tillid, så det kan ses og mærkes.

HR-chefen forklarer, at kæden rekrutterer unge med holdninger, og som har lyst til at arbejde og bliver motiveret af ansvar: – Vi har ingen regler i REMA 1000. Kun værdier. Vi tror på, at vi gennem tillid bygger store mennesker, der skaber handling.

Rikke Rye, som selv har arbejdet mange år i et par store varehuse i Jylland og på Sjælland, er overbevist om, at strategien er den rette over for nye generationer:

– De unge er vant til at bestemme selv, og det giver bedre beslutninger i hverdagen, end noget man kan slå op i en håndbog. Situationer er forskellige, kunderne er forskellige, butikkerne er forskellige. Derfor er beslutninger og løsningerne også forskellige.

Talenter på elevuddannelsen

REMA 1000 rekrutterer ofte sine elever blandt kædens mange ungarbejdere. Talenterne bliver spottet på elevuddannelsen.

– Men vi har også brug for kolleger fra andre fag, som kunne have lyst til arbejde med dagligvarehandel. For tiden har vi en på vores talentuddannelse, der har arbejder i restaurationsbranchen. Lysten og viljen er vigtigst.

Både på elev- og talentuddannelsen oplever mange, at en lidt kedelig tid i folkeskolen eller gymnasiet bliver vekslet til en dynamisk vekselvirkning mellem praktik og teori. For mange er det en åbenbaring at kunne score topkarakterer på skolebænken.

– Det begynder måske med et job som ungarbejder. Så bliver man lukkeansvarlig og måske elev. Og hos os er der gode chancer for at ende som købmand, hvis man har talentet, siger Rikke Rye.

System som sikkerhedsnet

Som købmand i REMA 1000 bliver man selvstændige i et koncept, som også er er sikkerhedsnet. Økonomi og drift er lagt til rette, så man i kraft af sin egen indsats kan blive belønnet uden at risikere hus og hjem.

– Man bestemmer selv. Inden for rammerne af konceptet og værdierne er der frie hænder til at beslutte, hvem man skal have med på holdet, hvordan man arbejder, om man bruger systemer og strukturer og hvilke og hvordan. Det er helt op til dig selv, siger Rikke Rye.

I REMA 1000 har også medarbejdere, der er begyndt i butik og senere har fået opgaver på servicekontoret. Det kan være som regionschefer eller supportmedarbejdere osv.

– Mulighederne er mange – bare man har REMA 1000 i blodet og et positivt menneskesyn. Skulle man have lyst til at rejse, så driver vi også REMA 1000 i Norge, siger Rikke Rye.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: