Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Svenske købmænd måtte selv sørge for corona-sikkerheden

Svensk brancheblad for dagligvarehandel sammenligner coronastraegien på tværs af de nordiske lande Danmark, Norge og Finland har tacklet corona-epidemien med tidlig nedlukning af samfundet og hårde restriktioner. Det står i

Svensk brancheblad for dagligvarehandel sammenligner coronastraegien på tværs af de nordiske lande

Danmark, Norge og Finland har tacklet corona-epidemien med tidlig nedlukning af samfundet og hårde restriktioner. Det står i kontrast til de svenske myndigheder, som  i højre grad har lagt op til frivillighed.

Mens De Samvirkende Købmænd løbende og hyppigt har informeret sine medlemmer om myndighedernes tiltag, så har den svenske dagligvarebranche selv måtte tage hånd om en sikker handel.

– 2020 bød på omvæltninger, som de færreste havde kunne forestille sig at opleve. De, som arbejder med planlægning inden for kriser og krig, havde ikke taget højde for en pandemi i deres planer, siger adm. direktør Pär Bygdeson fra den svenske brancheforening ”Livsmedelhandlarna” i en leder i den nye udgave af magasinet ”Livsviktigt”.

Magasinet bringer et tema om covid-19 og samler op på corona-strategierne i de nordiske lande.

– Der findes dem, som påstår, at vores digitale udvikling har taget et spring frem på tre til fire år som følge af corona-epidemien. Den har vi bl.a. forsøgt at imødegå ved en digital kraftanstrengelse i form af nethandel, digitale møder og digitale betalinger, siger Pär Bygdeson.

Han fremhæver, at dagligvarehandlen i hele Norden på eminent vis har vist den digitale vej til organisering af arbejdet og indkøb og sideløbende vist vejen til sikker handel i de fysiske butikker.

Det viser en oversigt, som bringes fra Sverige, Norge, Finland og Danmark i magasinet. På nationalt plan er Sverige dog blev hårdest ramt af pandemien som følge af en anderledes krisehåndtering end i de øvrige nordiske lande.

Mere end 11.000 mennesker er døde som følge af covid-19 i Sverige. Det svarer til én promille af Sveriges befolkning på mere end 10 millioner indbyggere. Og nok lyder det ikke af meget. Men tallet stikker af fra de øvrige nordiske lande.

Danmark, Norge og Finland har mere end fem millioner indbyggere, og hvis de tre lande havde haft samme dødstal som Sverige, ville der have været lidt over 5.000 døde per land, hvad der ikke er tilfældet.

Danmark har næsten 2.000 dødsfald efterfulgt af Finland med 644 dødsfald og Norge med 544 dødsfald i pandemien, skriver magasinet.

Alle de syge og døde er en stor tragedie, men hvordan kunne det gå så galt for Sverige, lyder spørgsmålet i det store covid-19 tema.

Hvad har vores naboer gjort, som vi ikke gjorde, og hvad kan vi lære af dem med hensyn til fremtidig krisestyring?  Og hvordan har forvaltningen af corona-pandemien påvirket dagligvarehandelen i Sverige og i vores nordiske lande?

Fælles for Danmark, Norge og Finland har været et godt samarbejde mellem staten og dens myndigheder samt med brancheforeninger som De Samvirkende Købmænd og faglige sammenslutninger med henblik på at kommunikere regler og restriktioner til befolkningen tidligt, klart og i fællesskab.

– Vores tre nabolande var også meget tidligt i gang med at lukke dele af samfundet og indføre  rejserestriktioner. Desuden var de hurtigere ude med test og infektionsopsporing i forhold til Sverige, forklarer Pär Bygdeson til DSK.

Sverige valgte en blødere vej, der skulle forsøge at dæmme op for infektionen gennem opfordringer og frivillighed. Det var bl.a. at holde afstand, opholde sig hjemme hjemme, hvis man var syg og vaske sine hænder ofte og i lang tid.  Senere blev der også indført fjernundervisning for gymnasier og videregående uddannelser samt opfordringer til at arbejde hjemme, hvis det var muligt.

For det svenske folk har håndteringen af myndighederne ifølge ”Livsviktigt” været en tragedie. Prognoserne fra myndighederne, som også er formidlet af regeringen, er fortsat forkerte.

Mens kommunikationen og samarbejdet mellem mellem myndigheder, regioner og kommuner har været svigtende, og det samme gælder samarbejdet med brancheforeninger inden for dagligvarehandlen, så måtte branchen selv tage affære og udviklede derfor egen rådgivning og anbefalinger til butikkerne og for dagligvarebranchen, som den også har samarbejdet med de store kæder som Ica, Axfood, Coop og andre om.

Købmanden i Sverige kunne derfor tidligt opsætte bekendtgørelser ved indgangen for at holde afstand, handle alene, sætte klistermærker med afstand i køen ved kassen og installere plexiglas foran kasseapparaterne. Senere fik butikkerne kunderne til at handle på tidspunkter, hvor der er færre kunder i butikken.

Læs magasinet her.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: