Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Rekord-uddelinger fra købmandsfond

KFI Erhvervsdrivende Fond uddelte rekord mange penge til købmænd i 2020. 146 mio. kr. blev uddelt til enkelte købmænd eller initiativer til gavn for sektoren som helhed. Beløbet var fordelt

KFI Erhvervsdrivende Fond uddelte rekord mange penge til købmænd i 2020.

146 mio. kr. blev uddelt til enkelte købmænd eller initiativer til gavn for sektoren som helhed. Beløbet var fordelt på 1144 enkeltuddelinger, hvilket er tredobling i forhold til 2019.

Siden 2014 har KFI uddelt mere end en halv milliard kr. til de købmændene. I 2018 vedtog KFI en uddelingsstrategi, som er sideordnet med forretningsstrategien, og i 2019 ansatte fonden en uddelingschef med henblik på at styrke omfanget og kvaliteten af fondens uddelinger.

– Vi er sat i verden for at støtte de frie købmænd, og vi er stolte af at have været i stand til at uddele et rekordstort beløb i 2020, siger Terje List, der er administrerende direktør i KFI Erhvervsdrivende Fond.

Langt størstedelen af uddelingerne blev, som de foregående år, anvendt til modernisering, ombygning og udvidelse af butikker.

Samtidig blev der uddelt midler fra nyoprettede puljer, målrettet købmændenes indsats i forbindelse med covid-19: Afskærmning med plexiglas, spritdispensere, vareudbringning og muligheden for at søge midler, der kunne understøtte det lokale foreningsliv.

Mange foreninger og klubber var ramt af faldende indtægter fra kontingenter, sponsorer og aflyste arrangementer i form af byfester, bankospil med mere, som normalt er hjørnesten i klubbernes økonomi. Mere end 200 købmænd støttede det lokale foreningsliv via denne pulje og lige så mange uddelte, i kraft af støtte fra KFI, penge til lokale aktiviteter i forbindelse med julen til f.eks. Mødrehjælpen, Julemærkehjem og julehjælp til udsatte familier.

Uddelingsrammen for 2021/22 fastsættes i maj 2021 med udgangspunkt i fondens resultat for 2020, der ligeledes præsenteres i maj.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: