Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Regeringsforslag medfører butiksdød

REGERINGSFORSLAG MEDFØRER BUTIKSDØD De Samvirkende Købmænd advarer mod liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser. Forslaget er et ideologisk opgør og ikke en håndsrækning til UdkantsDanmark, siger De Samvirkende Købmænds adm. direktør John

REGERINGSFORSLAG MEDFØRER BUTIKSDØD

De Samvirkende Købmænd advarer mod liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser. Forslaget er et ideologisk opgør og ikke en håndsrækning til UdkantsDanmark, siger De Samvirkende Købmænds adm. direktør John Wagner.

 

”Butiksdød, færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse, færre uddannelsespladser, højere udgifter til hjemmehjælp, lavere huspriser, flere usælgelige boliger og større miljøbelastning.

Det er bl.a. konsekvenserne af de tanker om en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen netop har offentliggjort” siger John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

”Regeringens forslag er dybt uansvarligt og vil have den stik modsatte effekt end den tilsigtede. Det skaber ikke vækst på landet at tillade flere større butikker, som kun etableres ved de største byer. Forslaget er simpelthen forkert medicin og synes mere at være et ideologisk opgør med Svend Aukens miljøpolitik end en håndsrækning til livet på landet og i de små og mellemstore købstæder”, siger John Wagner og fortsætter:

”Jeg håber og tror, at Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, vil tage ansvaret for hele Danmark alvorligt og standse denne liberale massakre på vor fintmaskede butiksstruktur. Det her handler om liv eller død for hundredevis af butikker. Det er virkelighedens verden, hvor regeringens plan i bedste fald jo bare er fugle på taget, luftsteg og vindfrikadeller”.

Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør John Wagner, jw@dsk.dk, tlf: 20 23 26 16 og underdirektør Jytte Tandrup, jta@dsk.dk, 29 27 54 83.

 

Se i øvrigt notat: Se konsekvenserne af en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Billedet viser en mindre købmandsbutik i en mindre by i landdistrikterne
Debatindlæg

Landsbyers livsnerver er truede

En del af vores landdistrikter står over for store udfordringer som butiksdød og fraflytning, men også med unikke muligheder for udvikling og vækst.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: