Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Politikere har ansvaret for butiksdød i Fredensborg bymidte

”De seneste ti års politiske beslutninger om handelslivet i Fredensborg er på mange måder et rædselsscenarie på, hvad man ikke skal gøre”. Det fortæller adm. direktør John Wagner, De Samvirkende

”De seneste ti års politiske beslutninger om handelslivet i Fredensborg er på mange måder et rædselsscenarie på, hvad man ikke skal gøre”. Det fortæller adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, i dag til Frederiksborg Amts Avis.

Først flyttede SuperBrugsen ud af bymidten, så åbnede Føtex Food og lukkede igen. Imellem tiden var SuperBest lukket. Tilbage er discountbutikker. Som udpræget pendler-by er store dele af handlen flyttet til SuperBrugsen uden for byen, Bilka i Hillerød og Føtex i Kokkedal.

Lørdag bragte avisen en historie om, hvordan rådhuskabalen efter kommunalreformen endte i en fiasko for bymidten i Fredensborg. I artiklerne fraskriver borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) sig det politiske ansvar for, at Fredensborgs bymidte i dag står tilbage med et tomt bycenter.

– Men det er for let, siger John Wagner, der ser udviklingen som resultatet af mange års politiske beslutninger, hvor et politisk flertal har tilladt, at handelen blev spredt og flyttet uden for bykernerne.

I et høringssvar fra De Samvirkende Købmænd i 2009 advares der mod, at et bycenter ved rådhuset i Kokkedal ville ramme handelslivet i Fredensborg, Nivå og Holmegårdscentret i Kokkedal:

”Der er helt klart tale om en ekstern placering af et bydelscenter – en placering som derfor strider mod ånden i planlovens bestemmelser, hvor detailhandelsbestemmelserne er fastsat med udgangspunkt i, at bymidten som det primære center skal styrkes, og at der skal udvikles et varieret butiksliv”.

John Wagner mener, at eksemplet fra Fredensborg kan tjene til skræk og advarsel: -Det er helt essentielt, at hvis man som kommune vil beskytte sine mindre provinsbyer, skal man sikre dagligvarebutikker i bymidten. Man skal ikke lade sig friste af, at der kommer en investor og vil skabe aktivitet på et sted, hvor der før ikke skete noget.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: