Spring til indhold

Partnerskab skal give færre unge rygere

De Samvirkende Købmænd – og resten af dansk dagligvarehandel – har modtaget en invitation fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby om at deltage i et partnerskab, der skal nedbringe antallet af

De Samvirkende Købmænd – og resten af dansk dagligvarehandel – har modtaget en invitation fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby om at deltage i et partnerskab, der skal nedbringe antallet af unge, der køber i tobak.

– Naturligvis deltager vi aktivt, når en minister inviterer til samarbejde om at sikre overholdelse af landets lovgivning, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK.

Partnerskabet vil i nær fremtid blive fulgt op med en række konkrete initiativer, som også vil blive omtalt her på siden.

Regeringen har med Kræftplan IV en ambition om at skabe den første røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i 2030.

Børn under 18 år skal ikke kunne købe cigaretter i supermarkedet eller kiosken. Det er allerede forbudt at sælge tobak til mindreårige, men erfaringen viser, at mange butikker ikke efterlever loven konsekvent. Det skal partnerskabet rette op på.

– Vi har haft et godt første møde, som bekræfter mig i, at detailhandlen er klar til at tage et større ejerskab for de regler, vi allerede har i Danmark, og som siger, at man skal være fyldt 18 år for at have lov til at købe tobak. Regeringen anser forebyggelse for at være et samfundsanliggende – og detailhandlen har også et ansvar her. Det oplever jeg, at branchen er enig i, og det er jeg glad for, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

I DSK Magasinet ”Vækst i politisk forbrug” giver direktør Maria Krüger Torp, Tobaksproducenterne, sit bud på hvordan problemet med unge rygere skal håndteres.

Gennem de seneste 20 år er salget af cigaretter faldet med ca. 1,5 pct. i gennemsnit hvert år. I 2005 røg 26 pct. af danskerne dagligt, mens 17 pct. røg dagligt i 2014. Indtil for nylig var antallet af unge rygere mellem 16 og 25 år på et rekordlavt niveau.

Det er bl.a. lov om røgfri miljøer fra 1995 og forbuddet i 2008 mod salg af tobak til unge under 18 år, der har fået flere til at lægge cigaretterne på hylden.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: