Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Nye pantstationer på vej

Dansk Retursystems bestyrelse har godkendt, at den nuværende test af pantstation-konceptet udvides til et pilotprojekt bestående af 11 nye pantstationer fordelt over hele landet. De kommende pantstationer vil bliveplaceret ud

Dansk Retursystems bestyrelse har godkendt, at den nuværende test af pantstation-konceptet udvides til et pilotprojekt bestående af 11 nye pantstationer fordelt over hele landet. De kommende pantstationer vil bliveplaceret ud fra en række både geografiske og markedsmæssige kriterier, herunder neutralitet i forhold til markedsandelene mellem detailhandelens aktører, så det bliver muligt at få endnu mere viden fx om, hvilken betydning de forskellige geografiske placeringer har i forhold til den mængde tomme emballager, der indleveres på pantstationerne samt betydningen af forskellige markedsføringstiltag.

Dansk Retursystem har testet konceptet i Høje-Taastrup siden september 2012 og i Horsens siden marts 2013. Begge steder har man taget rigtig godt i mod pantstationerne, hvor man kan returnere en pantsæk med omkring 100 engangsemballager med dansk pantmærke på mindre end et halvt minut. På pantstationen afleverer man sine tomme pantede emballager samlet i en pantsæk, hvorefter Dansk Retursystem A/S indsamler og tæller emballagerne for efterfølgende at sætte panten direkte ind på den konto, forbrugeren oplyser senest inden for 10 bankdage.

Pantstationerne skal aflaste detailhandelen, så de stadig stigende mængder emballage med pant ikke medfører øgede omkostninger i butikkerne, og med tiden endda fjerne nogle omkostninger fra butikkerne.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: