Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Ny rekord for returpant

1,4 mia. flasker og dåser sendte danskerne til genanvendelse via pantsystemet i 2018. Sidste år steg mængden af tomme flasker og dåser med pant hele 11 pct., skriver Dansk Retursystem

1,4 mia. flasker og dåser sendte danskerne til genanvendelse via pantsystemet i 2018.

Sidste år steg mængden af tomme flasker og dåser med pant hele 11 pct., skriver Dansk Retursystem i en netop offentliggjort årsrapport.

Det er er det største antal flasker, som byggerier og butikker nogensinde har solgt og indsamlet i fællesskab via Dansk Retursystem.

Opbakningen til det danske pant- og retursystem er markant. Hele 95 pct. af danskerne synes, at pantsystemet er en god idé, og 94 pct. af danskerne forbinder pant med miljø.

– Det er naturligvis glædeligt, at bryggerier og dagligvarehandlen i fællesskab har opbygget et effektivt indsamlingssystem. Derfor det også vigtig at passe på det og ikke udvande det, så vi fastholder den store folkelige opbakning, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK.

Bryggeriforeningens adm. direktør Niels Hald siger: – Vi har et velfungerende pantsystem i Danmark, fordi vi alle sammen bakker op om det. Og jeg synes, det er imponerende, at selv om der er et øget forbrug af drikkevarer med pant, så afleveres ni ud af ti tilbage igen.

Det danske pantsystem i tal.

Vidste du:

  • Hver dag afleverer forbrugerne 3,8 millioner flasker og dåser med pant
  • Der er 3.119 flaskeautomater i Danmark, hvor man kan aflevere sin pant
  • 15.672 butikker, restauranter, kiosker og cafeer får jævnligt hentet tomme flasker og dåser
  • Der er flere end 26.300 forskellige slags dåser og flasker med i pantsystemet
  • Alene i 2018 kom der 5.047 nye flasker og dåser med pant på markedet
  • Når man genanvender en plastikflaske, spares 81 pct. CO2
  • Når man genanvender en glasflaske, spares 58 pct. CO2
  • Når man genanvender en aluminiumsdåse, spares 95 pct. CO2

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: