Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fra nul til en kvart milliard kontaktløse Dankort-transaktioner på under to år

Danskerne er efterhånden verdensmestre i kontaktløse betalinger. På under to år er der blevet foretaget flere end 250 millioner kontaktløse betalinger med Dankort, og i juli måned rundede andelen af

Danskerne er efterhånden verdensmestre i kontaktløse betalinger. På under to år er der blevet foretaget flere end 250 millioner kontaktløse betalinger med Dankort, og i juli måned rundede andelen af kontaktløse transaktioner mere end 31 procent

Det kontaktløse Dankort blev lanceret i Danmark i midten af august 2015. I dag har to ud af tre udstedte Dankort og Visa/Dankort kontaktløs funktion, og de fleste butikker kan tage imod kontaktløse betalinger.

Det gik trægt med brugen i de første par måneder efter lanceringen for to år siden. Men gennem hele 2016 og 2017 er brugen steget markant i takt med, at butikkernes terminaler blev klar, og flere og flere danskere fik et Dankort med kontaktløs funktion.

Der er foretaget flere end 250 millioner kontaktløse betalinger. Det svarer i gennemsnit til 72 betalinger med hvert af de kontaktløse Dankort, der var udstedt med udgangen af juni 2017.

–  Det skal være hurtigt og sikkert, når en kunde betaler i en dagligvarebutik. Det kontaktløse Dankort lever i den grad op til begge dele. Derfor er vi glade for den store succes, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK.

Dermed er danskerne efterhånden blevet verdensmestre i ‘ændring-af-betalingsadfærd-på-tid’.

– Vi kan se, at så snart folk har prøvet det én gang, er de tilbøjelige til at prøve det igen, og så er der pludselig skabt en ny betalingsvane. Det er gået imponerende hurtigt – og hurtigere end vi regnede med. Vi har ikke hørt om, at andre lande har været så hurtige til at tage kontaktløse betalinger i brug i det omfang, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.

Kontaktløse betalinger nu også på mobilen
Det næste skridt for kontaktløse betalinger har været at overføre dem til mobiltelefonen. I foråret 2017 lancerede Nets sin Dankort app, som gør Dankort tilgængeligt på mobilen for alle med et fysisk Dankort.

Ved køb på op til 200 kr. føres mobilen blot hen til terminalen ved mobilbetalingsboksen – så er der betalt. Handler man for over 200 kr., skal købet godkendes med en kode, ligesom når man betaler kontaktløst med sit fysiske Dankort.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: