Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Madspild – nu lettere at sænke prisen

Butikker skal med enkelte undtagelser oplyse den såkaldte enhedspris, når den udbyder en vare til salg. En enhedspris er typisk prisen pr. kg. eller pr. liter. Det gør det lettere

Butikker skal med enkelte undtagelser oplyse den såkaldte enhedspris, når den udbyder en vare til salg. En enhedspris er typisk prisen pr. kg. eller pr. liter.

Det gør det lettere for forbrugeren at sammenligne prisen på varer, der sælges i forskellige portioner. Ved at oplyse prisen pr. kg. kan forbrugeren let vurdere, om posen med 650 gram kartofler prismæssigt er mere eller mindre fordelagtig i forhold til posen med 1,5 kg.

Når en vare nærmer sig sidste holdbarhedsdato, har butikkerne ofte enkelte varer tilbage, som den gerne vil sælge til nedsat pris. I samme butik kan der være identiske – men endnu friskere varer til salg. Samme vare kan altså have forskellig pris alt efter friskhed.

En ny bekendtgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør det nu lettere for butikkerne at sænke prisen på fødevarer før udløbet af holdbarhedsfristen. Bekendtgørelse fritager butikkerne for pligten til at oplyse enhedsprisen, når en fødevare sælges før udløbet af holdbarhedsfristen med rabat for at forebygge madspild.

Hos De Samvirkende Købmænd glæder vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen sig over de nye regler:

– Ændringen vil gøre det lettere for virksomhederne at få afsat fødevarer, der nærmer sig udløbet af holdbarhedsdatoen og vil dermed bidrage til kampen mod madspild. Det glæder vi os naturligvis over.

Den oprindelige salgspris og enhedspris eller rabatten i procent eller som et beløb skal være angivet, så forbrugeren kan vurdere det gode tilbud.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: