Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Lettere at søge uddeling hos KFI

Det skal være lettere at være og blive købmand. På en nyindrettet hjemmeside kan købmanden få et hurtigt overblik over mulighederne for at søge støtte fra KFI til udvikling af

Det skal være lettere at være og blive købmand. På en nyindrettet hjemmeside kan købmanden få et hurtigt overblik over mulighederne for at søge støtte fra KFI til udvikling af butikken eller medarbejderne.

– Vi har indrettet vores hjemmeside med et selvbetjeningskoncept, hvor købmanden kan søge direkte eller beskrive en idé til et projekt og ansøge om en uddeling på www.kfi.dk/uddelinger, siger adm. direktør Jesper Loiborg.

Hjemmesiden har ”knapper”, hvor købmanden kan søge støtte til modernisering og energioptimering af butikken, forebyggelse af skadedyr, uddannelse og meget mere.

Den stabile økonomiske drift og vækst i fonden har gjort, at KFI gennem de seneste fem år løbende har hævet uddelingerne. Fra 0 kr. i 2013 til 150 mio. kr. i uddelingsåret 2019/2020.

– Vores økonomiske base gør, at vi nu kan koncentrere os om det, vi er sat i verden for – nemlig at gøre det mere attraktivt og lettere at være og blive fri købmand, siger Jesper Loiborg.

KFIs nye uddelingsstrategi er sideordnet med forretningsstrategien. Sidstnævnte fokuserer på, hvordan fonden skal tjene penge, mens uddelingsstrategien beskriver, hvordan pengene skal uddeles.

– Det er i sig selv et godt billede på vores rejse: Man kan sige, at vi er gået fra primært at være et finansieringsinstitut og ejendomsselskab til også at være en uddelende fond, siger Jesper Loiborg og tilføjer:

– Det er uddelingerne, der er kernen i vores virke: At uddele penge til købmændene. Det er selvfølgelig en forudsætning, at vi samtidig tjener penge. Der skal jo være noget at dele ud af.

Den stabile økonomiske drift og vækst i fonden har gjort, at KFI gennem de seneste fem år løbende har hævet uddelingerne. Fra 0 kr. i 2013 til 150 mio. kr. i uddelingsåret 2019/2020.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: