Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Legendarisk magasin kårer Selina Juul som Årets Europæer 2020

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har dedikeret sit liv til kampen mod madspild. Senest bidrager hun med anbefalinger til bla. Regeringen, EU og Vatikanet. For nylig

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har dedikeret sit liv til kampen mod madspild. Senest bidrager hun med anbefalinger til bla. Regeringen, EU og Vatikanet. For nylig blev hun belønnet med den internationale pris ”Reader’s Digest European of the Year 2020”. Lørdag den 7. marts fylder hun 40 år

Det var ikke uden grund, at De Samvirkende Købmænd under Folkemødet i 2018 kårede Selina Juul med købmændenes nyindstiftede pris ”Stræberen” for sin dengang 10 år lange kamp mod madspild. Sammen med REMA 1000 satte hun en ny dagsorden, som efterhånden har gjort kampen mod madspild til en folkesag.

Nu er der snart gået yderligere to år, og den danske madspildspioner har ved indgangen til 2020 fået prisen som Årets Europæer af det internationale magasin ”Reader’s Digest European of the Year 2020”.

Hun pryder forsiden af magasinet med et foto, som er optaget i MENY Rotunden i Hellerup.

I år uddeles prisen for 25. gang. Prisen tildeles europæere, som har udmærket og dedikeret sig til at arbejde med emner som bl.a. miljø, menneskerettigheder, antikorruption og kvinders rettigheder.

Reader’s Digest magasinet er grundlagt af DeWitt Wallace og Lila Acheson Wallace i 1922 i New York, USA. Reader’s Digest var det første trykte magasin i verden, der blev internationalt udbredt.

Reader’s Digest udkommer i 27 internationale udgaver på 11 sprog og har et globalt oplag på 10,5 millioner magasiner, hvilket gør Reader’s Digest blandt de største kommercielle tidsskrifter i verden.

Selina Juul fik overrakt prisen af Chefredaktøren på Reader’s Digest Europæiske Bureau Alex Finer. Prisoverrækkelsen fandt sted på Hotel Babette Guldsmeden i Indre By.

 

Madspild som en hel marmorkirke

Elsker du også gode datovarer til nedsatte priser i dit lokale supermarked, tilbud på “grimme” grøntsager eller gode råd om at undgå madspild i din lokalavis? Alt dette – og meget mere – tager afsæt i en kvinde, som for snart 12 år siden igangsatte kampen mod madspild i Danmark.

Siden 2008 har Selina Juul arbejdet for at gøre kampen mod madspild til en folkebevægelse og har bragt Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Hun er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og har modtaget DSK skulderklap i form af ”Stræberen”.

Danmarks årlige madspild løber ifølge Miljø og Fødevareministeriet op på over 700.000 tons og svarer til syv gange vægten af Marmorkirken – og 3,8 % af den samlede CO2-udledning. Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte.

Siden Selina Juul stiftede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad i 2008, har bevægelsen medvirket i og igangsat over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, undervisningskampagner, overskudsmadindsamlinger, analyser, debatter mm., bl.a. i samarbejde med Regeringen, EU og FN samt flere toneangivende nationale og internationale organisationer og virksomheder.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: