Nyheder

Kød med bedre dyrevelfærd nu i kølediske

22. maj 2017
             
    
Nu kommer de første pakker med det statslige dyrevelfærdsmærke i kølediskene i bl.a. MENY og REMA 1000. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tilbereder og serverer onsdag den 24. maj 2017 koteletter til kunderne i MENY på Vermlandsgade på Amager, hvor han får hjælp af slagtermester Erik Larsen. 

Fremover kan danskerne købe ind med hjertet og vælge svinekød fra gårde med bedre dyrevelfærd med det nye statslige dyrevelfærdsmærke som garanti for bedre dyrevelfærd.

I MENY på onsdag fra kl. 11.30 til 12.00 vil ministeren desuden løfte sløret for at udvide Dyrevelfærdsmærket til endnu flere produkter.

Dyrevelfærdsmærket er udviklet i samarbejde med DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd og Danske Slagtermestre, Den Danske Dyrlægeforening, Lidl og Aldi.

Kig efter hjerterne, når du køber ind: Her kan du læse mere om det nye mærke.