Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Kød deler befolkningen

Godt fire ud af 10 holder kødfrie dage eller har et ønske om det. Det viser en undersøgelse gennemført af Kundepanelet for De Samvirkende Købmænd (DSK). Analysen, som bygger på

Godt fire ud af 10 holder kødfrie dage eller har et ønske om det. Det viser en undersøgelse gennemført af Kundepanelet for De Samvirkende Købmænd (DSK).

Analysen, som bygger på næsten 1.300 forbrugersvar, bekræfter en udvikling, hvor det er kvinderne, som går forrest i en trend, hvor kødet spiller en mindre rolle i måltidet.

29 pct. af kvinderne holder gerne kødfrie dage i løbet af ugen. 16 pct. kunne spise mindre kød/fjerkræ eller fisk, men har ikke ændret livsstil endnu. Otte pct. anser sig som ”flexitar” og fire pct. som veganer eller vegetar.

– Når det gælder forbruget af kød, deler befolkningen sig i to næsten lige store grupper. 44 pct. kan ”godt lide at spise kød” og forventer ikke at reducere deres forbrug. Men samlet set holder lige så mange – altså 44 pct. kødfrie dage eller har et ønske om at spise mindre kød, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

Når forbrugerne vælger at spise intet eller mindre kød, handler det ifølge undersøgelsen mere om sundhed og miljø end økonomi og dyreetik.

Godt tre ud af 10 svarer, at fravalg af kød handler om egen eller familiens sundhed. Næsten lige så mange angiver hensynet til miljøet. 16 pct. angiver, at de ikke spiser kød af dyreetiske årsager.

Landbrug & Fødevarer, der har analyseret data fra bl.a. GfK ConsumerScan rapporter og svar fra 3.000 forbrugere, tegner et tilsvarende billede med flere og flere forbrugere, der på udvalgte dage begrænser eller helt fravælger kød i aftensmaden:

51 pct. siger, at de har én eller flere dage på en typisk uge, hvor aftensmåltidet ikke indeholder kød, og 17 pct. af forbrugerne siger, at de spiser mindre kød i forhold til for et år siden.

Af markedsanalysen fra Landbrug & Fødevarer fra december 2016 fremgår det, at: ”En ny kvalitativ undersøgelse viser samtidig, at selv om tanker om bæredygtighed og sundhed primært driver trenden om mindre mængder kød, spiller en åbenhed over for anderledes madkulturer også en rolle”.

Undersøgelser fra bogen Go Green af Bibi Stella Kirkegaard viser, at 17 procent af danskerne i dag, bevidst eller ubevidst, lever som såkaldte flexitarianere. Altså med en eller flere kødfrie dage om ugen. Samtidig overvejer hele 26 procent af forbrugerne at spise mindre kød. Blandt de 18-25 årige gælder det hele 36 procent.

Siden marts har MENY Borups Alle på Frederiksberg testet et vegansk univers, der er udviklet i samarbejde med madblogger Mia Sommer, der blev kåret som årets veganer i 2016.

– Som hele Danmarks fødevaremarked vil vi gerne være med til at udvikle forbrugernes madvaner, og der er et klart behov i markedet for veganske kvalitetsfødevarer og velsmagende, gode kødfrie måltider, siger Martin Brinch Jöhncke, der er koncept- og udviklingsdirektør i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

Efter lanceringen af det veganske univers i MENY Borups Allé er flere MENY-butikker og madarbejdere uddannet i konceptet.

– Vi forventer at kunne tilbyde det til vores kunder i ca. 50 MENY butikker i hele landet ved udgangen af sommeren, siger Martin Brinch Jöhncke.

MENYs nye kødfrie univers består af mange forskellige retter. Otte af disse bliver dagligt tilberedt af madarbejderne i MENYs delikatesseafdelinger, mens de resterende kommer fra udvalgte, veganske leverandører. Til frokost finder forbrugerne særlige frokostretter to go. Det gælder wraps, sandwiches, panini og forskellige salater. Til aften består konceptet af ready to heat retter, som kartofler med grøntsagsdeller, lasagne, pastapesto med fake kylling og Chili sin Carne.

– – –

Yderligere oplysning hos adm. direktør John Wagner, DSK, 2023 2616 og koncept- og udviklingsdirektør Martin Brinch Jöhncke, Dagrofa, 4199 3544.

 

Den første kødfrie køledisk åbnede den 24. marts i MENYs store butik på Borups Alle i København, hvor madblogger Mia Sommer, der blev kåret som årets veganer i 2016, gav gode råd.

Både i den betjente delikatesseafdeling og i separate kølere vil der været et vegansk sortiment, der imødekommer forbrugernes ønsker med hensyn til variation, inspiration og ikke mindst let tilgængelige, kødfrie måltider.

Hele 17 procent af danskerne er i dag, ifølge bogen Go Green, flexitarianere med en eller flere kødfrie dage.

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

På billedet fra venstre: Købmand Katrine Hviid Hauge, skatteminister Rasmus Stoklund, købmand Brian Hviid Haug, adm. dir. Jannick Nytoft, vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen.
Nyheder

Skatteminister på besøg hos købmændene

De Samvirkende Købmænd har haft besøg af den nye skatteminister Rasmus Stoklund i REMA 1000 Hillerød. Besøget bød bl.a. på drøftelser af differentieret fødevaremoms og grænsehandel.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: