Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmandskabet som en del af Alkoholpartnerskabet

Danske 15-årige har stadig Europa-rekord i druk. Men generelt drikker de unge mindre og med en hyppighed på samme niveau som de øvrige lande. De viser den seneste undersøgelse fra

Danske 15-årige har stadig Europa-rekord i druk. Men generelt drikker de unge mindre og med en hyppighed på samme niveau som de øvrige lande. De viser den seneste undersøgelse fra European School Survey Project on Alcohol and other Drugs.

I modsætning til unge i andre lande drikker de danske unge væsentligt mere, når de drikker. Og der bliver især drukket mere spiritus end øl og vin. Og det selv om salgsaldersgrænsen for spiritus er 18 år mod 16 år for øl og vin.

For tre år siden vedtog regeringen syv nationale mål for danskernes sundhed. Blandt målene er, at færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge.

På den baggrund gik De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen sammen med andre aktører i branchen om at etablere Alkoholpartnerskabet, der har fået tilskud af Sundhedsministeriet til to projekter, der skal sikre håndhævelse af salgsaldersgrænserne i butikkerne og medvirke til et trygt natteliv for de unge.

På partnerskabets første konference udtalte daværende sundhedsminister, at ”alkoholpartnerskabet er et godt supplement til den offentlige forebyggelse. Det er en styrke, at ansvaret for alkoholforebyggelse bliver fordelt på flere hænder”.

Party-Prinsen på de sociale medier var en kampagne, som skulle reducere andelen af mindreårige, der ulovligt køber alkohol i butikkerne og gøre det nemmere for butiksansatte at spørge kunderne om ID.

Kampagne fik 23.000 ”likes” og mere end 1,5 mio. visninger på Facebook. Fire ud af 10 butiksansatte oplevede, at kampagnen var med til at hjælpe dem med at spørge om ID.

Næste skridt var lanceringen af en Smart ID, som er et nyt alders- og billedlegitimation. Det fungerer som en app på smartphones og oprettes via NemID.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: