Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmanden i ABC Lavpris i Ulfborg sætter stor pris på sine erfarne medarbejdere

ABC Lavpris i stationsbyen Ulfborg har ifølge købmand og bestyrer René Martinsen vokset sig til den tredjestørste dagligvareforretning i Holstebro Kommune. Forklaringen er dygtige og stabile medarbejdere ABC Lavpris i

ABC Lavpris i stationsbyen Ulfborg har ifølge købmand og bestyrer René Martinsen vokset sig til den tredjestørste dagligvareforretning i Holstebro Kommune. Forklaringen er dygtige og stabile medarbejdere

ABC Lavpris i Ulfborg har kortere åbningstider end andre dagligvarebutikker for at kunne holde på sine medarbejdere til at yde service – og det ser ud til at give gevinst. Samtidig kan butikken fejre 30 år i Ulfborg, hvor flere medarbejdere har været med på en stor del af rejsen.

Onsdagen før påske i år oplevede bestyrer René Martinsen og hans medarbejdere største salg nogensinde i butikkens historie. Men det er ikke kun højtider, der banker omsætningen op. Det gør turisterne på Vestkysten også. I juli vokser omsætningen med 50 pct. Det sender butikken til tops i kæden, der omfatter 14 butikker i Jylland og på Fyn.

Det vestjyske supermarked beviser, at de store byer ikke behøver løbe med al handel. ABC Lavpris er i dag ifølge sine egne oplysninger det tredjestørste supermarked i Holstebro Kommune. Den overgås kun af to butikker i Holstebro tilhørende giganterne i branchen. De sælger også meget andet end de fødevarer, som ABC koncentrerer sig om.

ABC Lavpris har på flere områder en usædvanlig taktik. For eksempel åbner butikken først kl. 8 og morgenen og lukker igen allerede kl. 19. Ved at undgå ydertimerne er det nemmere at holde på det faste personale, lyder filosofien.

– Flere af de fastansatte er på vej mod 25-års jubilæum. Det er usædvanligt i branchen, fortæller René Martinsen og tilføjer:

– Der er stort set altid fastansatte til stede. Butikken passes aldrig af ungarbejdere alene. Det holder servicen oppe, og derved tjenes de penge, som lange åbningstider måske kunne give.

Ofte får ungarbejdere også lov til at blive i butikken, selv om de er fyldt 18 år. Med den højere løn følger i stedet andre opgaver med større ansvar. Samlet er der 40 ansatte i butikken.

René Martinsen mener, at fastholdelse af medarbejdere kræver gode og ordentlige arbejdsforhold/arbejdsmiljø og arbejdstider, der er tilpasset den enkelte, så arbejde og familieliv kan fungere:

– Gensidig respekt og en god omgangstone med tid til at lytte og handle er også afgørende for et godt arbejdsmiljø. Og endelig en sikkerhed i jobbet med klare mål og forventninger til den enkeltes indsats.

Foto øverst:Dagligvarebutikken i Ulfborg begyndte i 1989 med cirka 800 kvadratmeter forretning og lager. I dag er der tre gange så meget under tag – 2.400 kvadratmeter. I en helt almindelig uge har butikken 6.500 ekspeditioner. Her ses butikkens købmand René Martinsen, som har titel af bestyrer.

 


Et hold af erfarne medarbejdere sender ABC Lavpris til tops blandt kædens 14 butikker.
Fra venstre ses bestyrer René V. Martinsen, som har været med fra ABC Lavpris siden 1989 – samme år, som butikken åbnede i Ulfborg. Han har gennem årene skiftet mellem ABC i Videbæk og Ulfborg. Dog med en lille afstikker til Malaco. Han blev bestyrer i 2003.
Joan B. Hansen har været ansat i butikken siden 1. oktober 1995. Hun siger, at det er en fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar samt en god og sjov omgangstone, som har givet hende et godt arbejdsliv.
Brian Eskildsen kom til ABC Lavpris året efter Joan. Han fremhæver tryghed i jobbet og fleksibel planlægning af ferie som faktorer for et godt arbejdsliv.
Vendy R. Filsø blev ansat i maj 1998 og har gennem årene sat pris på de gode kolleger, frihed under ansvar og fællesskabet som en del af de lokale købmandskab i en kæde med kort vej fra butiksgulv til toppen af kædekontoret.

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: