Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmanden har taget Kalundborg med storm

Købmand Peter Egebæk er her og der allevegne i den 2.000 kvadratmeter store MENY i Kalundborg, der netop er blevet ombygget og renoveret for 24 millioner kroner. Selv om der

Købmand Peter Egebæk er her og der allevegne i den 2.000 kvadratmeter store MENY i Kalundborg, der netop er blevet ombygget og renoveret for 24 millioner kroner.

Selv om der er fart og feltet, når han bevæger sig rundt mellem kunder, medarbejder og varer, så er han nærværende og møder alle med et smil, hjælpende hånd og en snak.

– Jeg elsker at være her på butiksgulvet. Så mærker jeg, at jeg lever, siger Peter Egebæk, der drømte om at komme tættere på kunderne efter mange år som salgschef hos designvirksomheden Stelton.

Drømmen blev en realitet for halvandet år siden, da butikken blev sat til salg af købmand Claus Nielsen, der dengang drev butikker i Hørve, Kalundborg og Jyderup.

– Det var egentlig min kæreste, som er chefrådgiver for butiksudvikling hos Dagrofa, der ville have købt butikken, hvis den kom til salg. Men da det blev alvor, så fortrød han. Og til hans forbløffelse sagde jeg, at så ville jeg købe den og blive købmand, fortæller Peter Egebæk.

Efter godt et års ejerskab af butikken kunne han den 29. september åbne dørene til en helt ny butik, hvor det er ambitionen at være byens bedste fødevaremarked.

– Stort set alt i butikken er nyt – lige fra gulve til lys. Fødevaremarkedet har også fået en topmoderne slagterafdeling med eget pølsemageri, røgeri og kogeri og en stor vinafdeling med et loungeområde, hvor kunderne har mulighed for at sidde ned og smage på vinene, fortæller Peter Egebæk.

Det er målet at øge butikkens omsætning med 250 pct. i forhold til udgangspunktet ved overtagelsen. Det skal ske gennem moderniseringen, massiv markedsføring i den lokale ugeavis og ikke mindst en gruppe af dygtige ”madarbejdere”, som købmanden har håndplukket hos konkurrenter over store dele af Vestsjælland.

– Jeg satser på gode råvarer, ferske produkter og hjemmelavet kvalitet. Derfor har butikkens bagermester udskiftet margarinen med smør i guldpapir og gæren med surdej. Det økologiske mel er stenkværnet, og kommer fra marken lige her bag butikken hver morgen, så det bliver ikke friskere’, fortæller købmanden, der hver måned gør regnestykket op med bagermester Per Bangerts, hvorefter de deler overskuddet.

Samme princip gælder for butikkens blomsterbinder, der har forvandlet butikkens store vindfang til et mekka af blomster og gaveartikler og leder tankerne hen på den spektakulære og glamourøse velkomst, som Hotel d’Angleterre i København byder sine gæster velkommen.

Meget tyder på, at den nye købmand og hans kæreste, som også ofte ses i butikken, har taget Kalundborg med storm.

Journalist Gitte Korsgaard skriver på sin blog ”en stemme i provinsen”, at ”ejeren af Meny i Kalundborg, Peter Egebæk (samt hans kæreste Michael Skovgaard Rasmussen og ikke mindst de ansatte) har formået at tage begrebet ’god service’, som længe har været en mangelvare i Danmark, og ført det tilbage her til byen”.

Hun tilføjer: ”Faktisk har de taget begrebet, og ført det til et helt nyt niveau. Hvis I spørger mig, skulle de have en præmie – en stor kæmpe en! Selvfølgelig er der også andre forretninger her i byen og andre steder i Danmark, der har en fantastisk service, men når vi snakker supermarkeder, har jeg aldrig, i Danmark, været i et, hvor servicen er, som den er i Meny i Kalundborg. Den er slet og ret formidabel, og jeg tvivler på, at man bliver ansat i forretningen, hvis man ikke kan finde ud af at yde god service.”

Læs mere på bloggen:

http://enstemmeiprovinsen.dk/2015/10/25/karma-bider-dig-i-roeven/

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fredag den 16. december var der bl.a. smagsprøver på østers og champagne for at inspirere til nytårsmenuen. Det er er også muligt at købe en færdig nytårsmenu, som er lavet helt fra bunden af butikkens to kokke, der har kogt fond til sovsen. – Vi vil gerne sætte fokus på at her er alt hjemmelavet helt fra bunden, både nytårsmenu, men også alt i bageriet, det er derfor vi kalder os et madmarked og ikke et supermarked, fortæller købmand Peter Egebæk.

Se flere fotos fra butikken.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Butikstyv fylder sportstaske med chokolade i en købmandsbutik
Pressemeddelelser

Købmændene kæmper fortsat med butikstyve

Nye tal fra Danmarks statistik viser, at tallet for anmeldte butikstyverier er stabiliseret, men ligger stadig alt for højt samtidig med, at butikstyvene bliver mere truende og aggressive.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: