Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Hvordan får jeg en flygtning ind i min virksomhed?

Virksomheder, der ønsker at engagere sig i indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, kan kontakte en nyetableret hotline hos Jobservice Danmark. Hotlinen er en landsdækkende virksomhedsservice, der kan

Virksomheder, der ønsker at engagere sig i indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, kan kontakte en nyetableret hotline hos Jobservice Danmark.

Hotlinen er en landsdækkende virksomhedsservice, der kan anvendes af alle virksomheder – både store og små – der har spørgsmål om regler eller som fx ønsker at have en flygtning i virksomhedspraktik.

Jobservice Danmark sørger for at få virksomhedens ønsker bragt videre til det ansvarlige jobcenter, som så inden 24 timer skal kontakte virksomheden.

Virksomheder kan også tage direkte kontakt til jobcentreret i lokalområdet med henblik på at få vejledning om mulighederne for at få flygtninge ud i forløb og indgå konkrete aftaler om at få flygtninge i virksomhedspraktik.Her er links til Jobservice Danmark og kontaktinfo på landets jobcentre:

Mulighed for at indgå i virksomhedspartnerskabet
Via Jobservice Danmark kan virksomheder tilmelde sig det såkaldte ”virksomhedspartnerskab”. Det giver virksomheder mulighed for at indgå en beskæftigelsesrettet integrationsaftale.
Med integrationsaftalen får virksomheden én indgang til beskæftigelsessystemet og koordineret service på tværs af jobcentre med det klare fokus at sikre, at virksomheden får kontakt med netop de flygtninge, der passer bedst til virksomheden.

Virksomheder, som allerede har et godt samarbejde med jobcentre, kan vælge at fortsætte dette samarbejde, men melde sig til virksomhedspartnerskabet og dermed medvirke til at skabe synlighed om den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.

Aftale om beskæftigelsesrettet integration

En beskæftigelsesrettet integrationsaftale tager udgangspunkt i virksomhedens behov og kan bygge på samarbejde mellem flere jobcentre.

Aftalen kan både omhandle hjælp til rekruttering på ordinære vilkår, virksomhedsrettet opkvalificering og målrettede uddannelsestilbud til personer i integrationsprogrammet.

Kilde: Dansk Erhverv

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: