Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Hård kamp om kunderne i Haarby

Den erfaren købmandskvinde Pia Stobberup står i spidsen for ny REMA 1000, som den 9. november kunne åbne dørene og tage konkurrence op om kunderne REMA 1000 købmand Pia Stobberup,

Den erfaren købmandskvinde Pia Stobberup står i spidsen for ny REMA 1000, som den 9. november kunne åbne dørene og tage konkurrence op om kunderne

REMA 1000 købmand Pia Stobberup, 46 år, er flyttet fra sin butik i Årslev til Haarby og har taget konkurrencen op med nabokonkurrenterne SuperBrugsen og Netto. Dermed er kampen om kunderne i den aktive handelsby med 2.500 indbyggere på Sydvestfyn mellem Assens og Fåborg blev markant intensiveret.

– Kunderne har taget rigtig godt imod os. Det har været fantastisk at få mulighed for at åbne en helt ny butik med et team af overvejende lokale og højt motiverede medarbejdere, siger Pia Stobberup, der de seneste syv år har været REMA 1000 købmand i Årslev mellem Odense og Ringe.

Hun har ansat 25 nye medarbejdere og kun taget et par stykker med fra sin tidligere butik: – Det har overrasket mig, at der var så mange søde og dygtige unge mennesker, som var klar til at blive en del af købmandskabet i REMA 1000.

Borgmester Søren Steen Andersen fra Assens Kommune kom forbi, da den nye købmand i Haaby den 9. november kunne åbne dørene sammen med sine nye medarbejdere og byde kunderne velkommen til den nye butik. Ugen før havde REMA 1000 åbnet sin butik nummer 300 i Korsør.

Klar til julehandlen

Tre forretningsejendomme i Algade er blevet fjernet for at gøre plads til REMA 1000 på 1.200 m2 – heraf godt 800 til salgsarealet og 80 parkeringspladser.

– Nu har vi haft godt en måned til at finde os til rette som et nyt hold og i helt nye rammer. Så vi er i den grad klar til en god julehandel. Og vi glæder os til at give kunderne en god oplevelse, siger Pia Stobberup.

Godt en uge før åbningsfesten var byens nye købmand klar på sin egen stand på Haarby Messen. Her kunne de kommende kunder også møde hendes datter Nanna, der har ansvaret for frugt- og grøntafdelingen, og den 22-årige souschef Emil Daniel Veilgaard Kobborg, som Pia har uddannet i sin tidligere butik.

– Vi blev kåret som årets mest imødekommende stand på erhvervsmessen, fortæller Pia Stobberup, der som købmand elsker at hilse på sine kunder og tale med dem, selv om hun altid har travlt. På messen kunne hun give de kommende kunder en smagsprøve på, hvad de kunne forvente af en købmand med personlighed og nærvær.

Levende handelsby

Maria Hindse, der er formand for Haarby Handels- og Erhvervsforening, siger til Fyens Stiftstidende, at Haarbymessen i Haarbyhallen er et ”godt bevis og eksempel på, at sammenholdet blandt butikker, virksomheder og borgere i Haarby står stærkt i disse år”. Også byens julelys vækker genskin i det fynske i et omfang, så TV2 Fyn kom forbi og lavede en reportage som optakt i julehandlen.

Pia Stobberup er mor til fire og bor i Nørre Broby, som er naboby til Haarby: – Jeg har et rigtig godt forhold til Haarby, fordi jeg har brugt stort set alle mine unge år i området. Og så boede jeg faktisk også i byen, da jeg gik på handelsskole. Så jeg føler helt klart, at Haarby er mit lokalområde.

Købmand Pia Stobberup har fået ekstra 100 m2 at boltre sig på i Haarby sammenlignet med hendes tidligere butik i Årslev. Hendes personlige varemærke er en vinafdeling på butikkens bagvæg, hvor kunderne i fred og ro kan undersøge udvalget af vine. Fotos: Flemming Effersøe

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: