Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Grimme gulerødder har brug for mere kærlighed

REMA 1000 sælger frasorterede og ukurante økologiske gulerødder, der smager som førsteklasses kvalitet, men sælges billigt på grund af deres form Gulerødder er blandt de mest solgte grøntsager i Danmark.

REMA 1000 sælger frasorterede og ukurante økologiske gulerødder, der smager som førsteklasses kvalitet, men sælges billigt på grund af deres form

Gulerødder er blandt de mest solgte grøntsager i Danmark. Men hidtil har forbrugerne måtte ty til egen køkkenhave eller gårdbutikker for at få naturlige og uensartede gulerødder.

Derfor sætter REMA 1000, forbrugerorganisationen Stop Spild Af Mad og Danmarks største rodfrugtproducent DanRoots A/S nu ind med en redningsaktion for de frasorterede og ukurante gulerødder.

– På lang sigt kan det være startskuddet til, at der skabes større interesse for de frasorterede rodfrugter. Naturen producerer jo ikke udelukkende perfekte og lige gulerødder, og det er måske på tide, at de naturlige og skæve gulerødder får en plads i vores hjerter, siger projektchef Lone Kondrup Jensen, DanRoots A/S, og tilføjer:

– De skæve gulerødder smager lige så godt som de pæne og lige. Men vi oplever desværre, at de fleste kunder vil have de ’perfekte’ lige gulerødder. Vi håber derfor at være med til at rykke forbrugernes krav til grøntsagernes udseende.

Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad, glæder sig til samarbejdet og mener, at ”grimme gulerødder har brug for mere kærlighed fra forbrugere”.

Hun peger på, at der ifølge rapporten fra Nordisk Ministerråd ’Food losses and waste in primary production – Data collection in the Nordic countries’ er 33.000 ton kartofler og andre stivelsesholdige rødder, som er estimeret til at gå til spilde i dansk primærproduktion hver eneste år.

Gulerødderne har 1. klasses kvalitet og smag, men er frasorteret på grund af deres størrelse og udseende. Derfor sælges de nu som 2. klasses minigulerødder. Salget af de skæve gulerødder vil også støtte foreningen Stop Spild Af Mads arbejde i kampen mod madspild.

Gulerødderne har 1. klasses kvalitet og smag, men er frasorteret på grund af deres størrelse og udseende.

De små skæve økologiske minigulerødder kan bl.a. bruges i dagligdagen som snack eller i madlavningen. Og når man alligevel snitter dem og bruger dem i mad, har det mindre betydning, at gulerødderne har været skæve.

Stop Spild Af Mad har i flere år arbejdet for at indføre de grimme grøntsager og frugt i de danske dagligvarebutikker. Bl.a. gennem et snart 3-årigt erhvervspartnerskab med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS. Det har reddet over 370 tons ”grimme” tomater, agurker og pebre.

Senest har Stop Spild Af Mad indgået et erhvervspartnerskab med Danmarks største mosteri Ørbæk Mosteri hos Orskov Foods om at redde de danske haveejernes æbler, som bliver forvandlet til æblemosten som “Årets Ævlerov 2020”, der lige nu kan købes i REMA 1000.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: