Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Grænsehandel er usundt

Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, bragt i Jyllandsposten d. 9.1.2015 I januar offentliggør Skatteministeriet en ny rapport over udviklingen i grænsehandlen. Det er den første grænsehandelsrapport efter forrige års Vækstpakke,

Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, bragt i Jyllandsposten d. 9.1.2015

I januar offentliggør Skatteministeriet en ny rapport over udviklingen i grænsehandlen. Det er den første grænsehandelsrapport efter forrige års Vækstpakke, hvor sodavandsafgiften blev afskaffet og ølafgiften blev sænket. Skatteministeriets længe ventede rapport vil efter al sandsynligvis vise, at afgiftslettelserne har virket efter hensigten idet der erfaringsmæssigt er en nøje sammenhæng mellem på den ene side afgifter og pris og på den anden side forbrugernes incitament til, at køre ofte to – tre timer for at grænsehandle. I dag skal man være usædvanlig tørstig, og have et endog meget stort forbrug af sodavand, hvis man vil køre i timevis efter det. Priserne er faldet markant på sodavand i Danmark og kun forskellen mellem dansk og tysk moms samt den manglende tyske dåsepant kan i dag tilnærmelsesvis retfærdiggøre en tur til grænsen efter sodavand.

Hvis en dansk familie har tilbagelagt en længere køretur vil bilen også blive fyldt. Der skal jo spares! Her skal politikerne så bare huske på, at grænsehandelen faktisk medfører et øget forbrug af de – i større mængder – usunde varer, når der hamstres og det i sidste ende fører til overforbrug. De fleste kan formentlig nikke genkendende til, at der drikkes mere sodavand og spises mere slik, hvis når man har store mængder stående i huset – i modsætning til, når man handler mere moderate mængder i det lokale supermarked. Grænsehandelen sikrer altså ikke folkesundheden – tværtimod!

Politikerne kan derfor roligt fortsætte i sporet fra den første Vækstpakke: ned med afgifterne, ned med grænsehandelen og op med vækst, optimisme og omsætning i danske butikker.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

På billedet fra venstre: Købmand Katrine Hviid Hauge, skatteminister Rasmus Stoklund, købmand Brian Hviid Haug, adm. dir. Jannick Nytoft, vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen.
Nyheder

Skatteminister på besøg hos købmændene

De Samvirkende Købmænd har haft besøg af den nye skatteminister Rasmus Stoklund i REMA 1000 Hillerød. Besøget bød bl.a. på drøftelser af differentieret fødevaremoms og grænsehandel.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: