Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fundamentet for vækst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne i går byde velkommen til et todages såkaldt ”Marienborgtopmøde” under overskriften ”Et stærkere Danmark – på vej mod 2025”. Blandt talerne er først og fremmest

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne i går byde velkommen til et todages såkaldt ”Marienborgtopmøde” under overskriften ”Et stærkere Danmark – på vej mod 2025”. Blandt talerne er først og fremmest store virksomheders topchefer, men også et par utraditionelle iværksættere.

Som en væsentlig aktør i dansk dagligvarehandel deler vi statsministerens ønske om at skabe flere arbejdspladser, fremgang i levestandarden, og at ”vi skal tale åbent om problemerne”, som Lars Løkke Rasmussen udtrykte det forud for mødet.

Fundamentet for de store virksomheder og den velfærd, vi har i dag, er skabt gennem århundreder af små- og mellemstore virksomheder, den lokale håndværksmester, landmanden og detailhandleren. Bag Lego stod en tømrer- og snedkermester i Billund. Bag Arla og Danish Crown står danske landmænd. Bag Dansk Supermarked og Jysk står driftige købmænd.

Det er derfor afgørende at diskutere – ikke ”bare”, hvordan vi får flere af den slags store virksomheder – men også, hvordan flere af ”de små” kan overleve, kan vækste lokalt og måske en dag opnå det politiske søgelys.

De små og mellemstore virksomheder er og bliver afgørende for holdbar vækst i danske virksomheder, for lokal beskæftigelse og skattebetaling, for uddannelse og integration – ja, de er fundamentet for den erhvervsstruktur, som har bragt Danmark harmonisk igennem store økonomiske omvæltninger og kriser.

Historisk set har købmændene som en del af den danske selvstændighedskultur, der også omfatter håndværksmesteren og landmanden været katalysator for vækst og stabilitet i den danske samfund.

Vækst og velfærd begynder i det små med personlige initiativer, som med flid, held og dygtighed med tiden vokser sig til store virksomheder. Dette særkende for det danske erhvervsliv bliver ofte rost og i samme åndedrag efterlyst mere af i politiske festtaler. Men bliver alligevel alt for ofte tilsidesat, når regering og folketing tænker ”stort”. De fleste skal kravle, før de kan gå – for slet ikke at tale om at løbe det maraton, som kræves af fremtidens erhvervsliv.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: