Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fugleinfluenza har bredt sig til Danmark

Der bliver med jævne mellemrum konstateret fugleinfluenza i landene nær Danmark. Derfor holder Fødevarestyrelsen konstant øje med, om sygdommen kommer her til landet. Det vil nemlig være meget alvorligt for

Der bliver med jævne mellemrum konstateret fugleinfluenza i landene nær Danmark. Derfor holder Fødevarestyrelsen konstant øje med, om sygdommen kommer her til landet.

Det vil nemlig være meget alvorligt for fjerkræbranchen, hvis sygdommen spreder sig fra vilde fugle til opdrættede fjerkær. De risikerer i værste fald at skulle slå mange fugle ned. Der er ingen risiko for danske forbrugere i forbindelse med at spise fjerkræ eller æg.

Den alvorlige fugleinfluenza H5N8, der breder sig i Europa, er nu også fundet i døde fugle her i Danmark. DTU Veterinærinstituttet har fundet virusset i en gruppe vilde troldænder, fundet på Møn samt en enkelt troldand, der er fundet på Christiania i København. Det kan ikke udelukkes, at sygdommen er hos vilde fugle i andre dele af landet. Men den er ikke fundet i besætninger.

Sygdommen smitter normalt ikke til os mennesker, og ifølge FN er ingen mennesker blevet smittet med denne aktuelle type af fugleinfluenza. Og der er heller ingen risiko for at blive smittet med sygdommen gennem hverken æg eller andestegen juleanden.

Finder man en død fugl i naturen skal man alligevel lade den ligge for at sikre mod at sprede eventuel smitte.

I et DSK-notat får både butikker og kunder svar på de mest almindeligt stillede spørgsmål om fugleinfluenza.

Læs mere her.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: