Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fremtidens detail: Kampen mellem net og fysisk butik

Den digitale fremtid udfordrer den fysiske butik på kundeoplevelsen – I dag er e-handel en konkurrent for nogle butikker i hovedstadsområdet, hvor kunder med et højt indkøb af dagligvarer har

Den digitale fremtid udfordrer den fysiske butik på kundeoplevelsen

– I dag er e-handel en konkurrent for nogle butikker i hovedstadsområdet, hvor kunder med et højt indkøb af dagligvarer har fravalgt de fysiske butikker for at spare tid. Men på landsplan står e-handel kun for to procent af den samlede handel. Virkeligheden står ikke mål med medieomtalen.

Det siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, til magasinet Fremtidens Detail, der udkom torsdag som tillæg til Berlingske Business.

Bag kampagnen ”Fremtidens Detail” står Berlingske, FDIH og Dansk Erhverv.

John Wagner pointerer, at e-handel på dagligvarer vil stige i de kommende år: ”Spørgsmålet er hvor meget, og hvornår det er profitabelt at satse på”.

I januar 2016 udgav DSK et magasin med temaet ”Sandheden om e-handel”, hvor en lang række eksperter kigger i krystalkuglen og giver deres bud på, hvordan det virtuelle marked vil udvikle sig frem mod 2025.

– Der er en lang række logistiske udfordringer, og priskonkurrencen på dagligvarer er så markant, at bruttoavancen, som skal finansiere omkostningerne, er så lav, at ingen endnu har formået at tjene penge på at køre varerne ud til forbrugerne, konstaterer John Wagner.

Formand for DSK og købmand Lisbeth Dalgaard, Dalgaard Supermarked i Hørsholm, siger til Fremtidens Detail, at købmændene er nødt til at kigge den digitale vej: – Her kan vi kommunikere med vores kunder og vise, hvad vi kan tilbyde.

Mens der bliver grublet over den digitale fremtid, konstaterer Lisbeth Dalgaard, at hendes egne medarbejdere i det daglige møde med kunderne rummer ”big data”, som den dygtige købmand skal omsætte til en attraktiv indkøbsoplevelse.

– Jeg kan mærke på kunderne, at de har brug for at møde mennesker. Man kan ikke dømme den fysiske butik død på nogen måde, men vi kan blive bedre til at gøre det, der giver værdi her også løse andre udfordringer digitalt, siger hun.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: