Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Dødskamp i USA er en advarsel til danske kommuner om overflødige butiksanlæg

Op mod 500 malls er allerede lukket eller vil lukke i nærmeste fremtid. Det fremgår af artikel i Jyllands-Posten  Kommunerne har i løbet af kun 18 måneder planlagt mere end

Op mod 500 malls er allerede lukket eller vil lukke i nærmeste fremtid. Det fremgår af artikel i Jyllands-Posten

 Kommunerne har i løbet af kun 18 måneder planlagt mere end en halv million nye butikskvadratmeter, der primært ligger uden for bymidterne. Det truer med at lægge vores bymidter øde. Og vi risikerer at stå med tre mio. tomme butikskvadratmeter om bare 10 år.

Kommunerne kan i deres indbyrdes kamp for at få et megacenter uden for bymidten før nabobyen komme til at lægge deres egne bymidter øde.

For nyligt bragte Jyllands-Posten et indlæg om, hvordan man i USA gennem efterhånden 50 år har ”forbygget” sig med millioner og atter millioner af butikskvadratmeter. Aktuelt vurderes det, at helt op mod 500 malls enten allerede er lukket eller vil lukke i den nærmeste fremtid, hvis de da ikke ændrer fundamentalt på koncepterne.

– Man må derfor undre sig over de danske kommuners lyst til fortsat at ekspandere butikslivet uden for bymidterne og lokalsamfundene, siger underdirektør Jytte Tandrup, De Samvirkende Købmænd

Hun henviser til, at ca. 20 kommuner alene i perioden fra 1. juli 2017 til 31. december 2018 har udlagt mere end 500.000 nye butikskvadratmeter alene i aflastningsområderne. Hertil kommer så alle de kvadratmeter, der er udlagt i 2019 og 2020 og de kvadratmeter, der planlægges i lokalcentre og som enkeltstående dagligvarebutikker.

Ud over alle disse nye butikskvadratmeter havde Danmark allerede ved udgangen af 2019 det hidtil største udbud af butikslokaler til leje eller salg – nemlig hele 6,6 procent. Læg hertil den stadigt stigende e-handel, og fremtiden for den fysiske detailhandel ligner mere og mere de dystre udsigter, som vi ser i USA.

– Men det er ikke for sent! Med en effektiv og målrettet indsats for butikslivet i både de større og de mindre byer og med fokus på den lokale handel kan vi fortsat sikre et godt og varieret lokalt butiksliv, siger Jytte Tandrup.

Jyllands-Posten den 24. maj 2020: Der er plads til 7.500 biler, men den enorme parkeringsplads hele vejen rundt om Sunvalley Shopping Mall i Californien er gabende tom.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: