Nyheder

Dobbelt royalt håndtryk til dansk organisation mod madspild

28. oktober 2017
             
    

I den forløbne uge fik organisationen mod madspild Stop Spild Af Mad invitation fra H.M. Dronningen – samt fik hilst på den britiske Prins Harry

Den danske organisation Stop Spild Af Mad arbejder på snart 10. år på at sætte fokus på madspild i Danmark. Og det bliver anerkendt. Organisationen har i mange år haft godt samarbejde med De Samvirkende Købmænd, DSK.

John Wagner, adm. dir. i DSK, sidder i organisationens Advisory Board i prominent selskab med bl.a. fhv. klimakommissær i EU Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher og adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup.

Dens sidste uge i oktober blev en ægte royal uge for Stop Spild Af Mad, da dens stifter og bestyrelsesformand Selina Juul fik fornøjelsen af at hilse på H.M. Dronningen, den danske kongefamilie samt den britiske H.K.H. Prins Harry. Tirsdag i sidste uge inviterede H.M. Dronningen Selina Juul til den traditionsrige koncert på Fredensborg Slot, som ville i år markere miljø- og fødevaresektorens betydning for det danske samfund. Se gæsteliste.

I år var der repræsentanter fra miljø- og fødevaresektoren – herunder landbruget, fødevareproducenter og aktører i miljøsektoren – som blev inviteret til Fredensborgkoncert og efterfølgende souper i Kuppelsalen på Fredensborg Slot – et arrangement, som i år vil anerkende Danmarks fremtrædende rolle på miljø- og fødevareområdet.

Til arrangementet deltog H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Blandt inviterede var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann. Stop Spild Af Mads stifter Selina Juul fik æren af at sidde ved bords med H.K.H. Prinsesse Marie.

Dagen efter – om onsdagen – blev Stop Spild Af Mad inviteret af Storbritanniens Ambassade til reception for H.K.H. Prins Harry sammen med danske toneangivende ledere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder. Til receptionen fik Stop Spild Af Mad’s stifter Selina Juul lov til at fortælle H.K.H. Prins Harry om Stop Spild Af Mad’s danske arbejde. Om torsdagen besøgte H.K.H. Prins Harry Ørestad Gymnasium, hvor Selina Juul og generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl leverede inspirationsoplæg til dagens begivenhed.

– Det var en uge af royale dimensioner, fortæller Selina Juul til DSK og tilføjer: – En sådan invitation fra H.M. Dronningen samt invitation til reception med H.K.H. Prins Harry ser vi som en stor anerkendelse af, at Stop Spild Af Mad udfører et vigtigt stykke arbejde.

Selina Juul bemærkede, at H.K.H. Prinsesse Marie viste megen engagement i kampen mod madspild. Og da hun havde fornøjelse at tale med H.K.H. Prins Harry til onsdagens reception, blev hun positivt overrasket over hans viden om madspild.

– Fokus på madspild er ved at nå selv de europæiske kongehuse, og det er en rigtig god udvikling, siger Selina Juul.

Stop Spild Af Mad fortsætter med at bringe fokus på madspild herhjemme og i udlandet, og i november taler Stop Spild Af Mad på stormødet til Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, i Bruxelles samt på flere arrangementer under FN’s Klimatopmøde COP 23 i Bonn.

Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul fortæller H.K.H. Prins Harry om deres arbejde mod madspild.

Topfoto: Reception for H.K.H. Prins Harry med danske toneangivende ledere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder. Fotos: British Embassy Copenhagen.