Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Dansk detailhandel hyldet

Godt 100 ledere i dansk detailhandel var samlet onsdag aften i Børsens festsal for at hylde branchen med de tre priser; MMM Prisen, Retail Entrepreneurship Prisen og Berlingskes Detailhandelspris. REMA

Godt 100 ledere i dansk detailhandel var samlet onsdag aften i Børsens festsal for at hylde branchen med de tre priser; MMM Prisen, Retail Entrepreneurship Prisen og Berlingskes Detailhandelspris.

REMA 1000 var nomineret til Berlingske Detailhandelspris for sin evne til at fange nye kundegrupper gennem nytænkende kommunikation – fra fokus på de mange singler i Danmark til satsning på dyrevelfærd og økologi. Derudover var Søstrene Grene og Kaufmann nomineret.

Priskomitéen med blandt andre adm. direktør Jesper Loiborg, KFI og erhvervsredaktør Peter Suppli Benson fra Berlingske Media gav prisen til Søstrene Grene med den begrundelse, at ”Søstrene Grene udviser helhedstækning, hvor de agerer på forskellige platforme, tager nye fortællemåder i brug for at nå forbrugerne og så er de i gang med at genopfinde sig selv midt i processen”.

Sidste års vinder af Danmarks fornemmeste detailhandelspris, MMM Prisen, stifteren af Tiger, Lennart Lajboschitz, kunne sende trofæet; en 40 cm høj islandsk falk modelleret på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 2014 videre til Coops adm. direktør Peter Høgsted.

MMM Prisen gives til en person eller virksomhed, der på særlig vis har haft betydning for detailhandlen i Danmark.

Formanden for Detail-forum, som uddeler MMM Prisen, Thomas Panduro, motiverede prisuddelingen med Coops engagement i at løfte dansk madkultur: – I en branche med stigende grad af discount skiller Coop sig ud ved at fokusere på madkultur og kundeoplevelser.

På den forudgående generalforsamling ønskede Thomas Panduro, Panduro Hobby, ikke genvalg og blev takket for sine 10 år som formand for Detail-forum. Heller ikke bestyrelsens kasserer Anders Jensen, Teknik & Design, ønskede genvalg. Nye i bestyrelsen er adm. direktør Jens Thrane Møller, Marketsquare, og adm. direktør Dennis Balslev, Ikea.

Den nedlagte kirke Abasalon på Vesterbro i København blev i 2014 købt af Lennart Lajboschitz og er siden blevet indrettet som mødested med cafe og restaurant. Siden åbningen den 20. august i fjor har der været i gennemsnit op mod et par hundrede gæster om dagen.

Som repræsentant for Absalon, der var nomineret til Retail Entrepreneurship Prisen, var Rebecca Lajboschitz og daglig leder Martin Lærkesen mødt op i festsalen. Familien Lajboschitz har en ambition om at gøre mødestedet økonomisk bæredygtigt inden for en periode på to år og fungere som inspiration for andre mødesteder.

Men Rebecca fik ikke i denne omgang chancen for at bringe Entrepreneurship Prisen med hjem til sin far. Den gik i stedet til butikskæden Normal.

Klik her for at se flere billeder fra Datail-forums Award Dinner.

Priskomiteen:

  • Stifteren af Tiger, Lennart Lajboschitz
  • Direktør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft
  • Adm. direktør for Ikea Danmark, Dennis Balslev
  • Marketingchef for Magasin du Nord, Lise B. Thomsen,
  • Institutleder for marketing på CBS, Ricky Wilke
  • Adm. direktør for Arnold Busck, Helle Busck Fensvig,
  • Aadm. direktør for Panduro Hobby, Thomas Panduro
  • Adm. direktør for ICP, Per Nyborg
  • Erhvervsredaktør på Berlingske, Peter Suppli Benson.

Om Detail-forum

Detail-forum er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher. Dets formål er at orientere medlemmerne om nye tiltag i dansk og udenlandsk detailhandel, samt give dem mulighed for at udveksle erfaringer inden for netværkets rammer.

Detail-forum har hyppig mødeaktivitet, afholder seminarer og arrangerer studierejser og virksomhedsbesøg i ind- og udland. Netværket har sit eget medlemsblad, Orientering, med nyt om dansk og international detailhandel samt information til medlemmerne.

De nominerede til årets detailpriser

MMM Prisen: 
HAY, Cofoco og Coop
Retail Entrepreneurship Prisen: 
Normal, Wood Wood og Absalon
Berlingskes Detailhandelspris:
Kaufmann, REMA 1000 og Søstrene Grene

Del:

RELATEREDE NYHEDER

På billedet fra venstre: Købmand Katrine Hviid Hauge, skatteminister Rasmus Stoklund, købmand Brian Hviid Haug, adm. dir. Jannick Nytoft, vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen.
Nyheder

Skatteminister på besøg hos købmændene

De Samvirkende Købmænd har haft besøg af den nye skatteminister Rasmus Stoklund i REMA 1000 Hillerød. Besøget bød bl.a. på drøftelser af differentieret fødevaremoms og grænsehandel.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: