Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Danmarksmester til frugt og grønt får nye kostråd

Uffe Larsen har forandret menuen – både privat og på arbejdet  Danmarks bedste til frugt og grønt, Uffe Larsen, har i en moden alder fået kostvaner, som ligger i tråd

Uffe Larsen har forandret menuen – både privat og på arbejdet

 Danmarks bedste til frugt og grønt, Uffe Larsen, har i en moden alder fået kostvaner, som ligger i tråd med flere af de nye nationale kostråd: mindre kød, mere grønt med flere bælgfrugter og godt med fuldkorn.

Jobbet som frugt- og grøntchef i MENY Fredericia de seneste tre år og klimabevidste børn på 11 og 18 år sætter sine spor på den daglige kost og dagens menu hjemme hos den 50-årige grøntchef, som i fjor fik Frugt- og Grøntprisen af Landbrug & Fødevarer i kategorien supermarked.

– Vi sætter en ære i at inspirere og rådgive kunderne, hvad der naturligt nok påvirker mine egne madvaner. Der er jo stort udvalg af lækre og skønne frugter og grøntsager, siger Uffe Larsen.

Som grøntchef i MENY har han profileret sin afdeling med lokale varer og indkøb hos grossisten Dagrofa for at få den bedste kvalitet, pris og sortiment. Og købmandskabet har han taget med sig fra mange års erfaring som uddeler – også i selvstændige brugsforeninger.

MENY Fredericia er kendt for sit udvalg af skåret frugt, som medarbejderne selv skærer op. Det udgør ca. 10 pct. af frugt- og grøntafdelingens omsætning. Der er skåret og pakket til dessert og ”to go”.

Et hit hos kunderne er også salater fra lokale avlere, hvor hovedet er delt i blade og lagt i kasser, hvorfra man kan plukke med en tang og selv sammensætte sin salatblanding i en bakke.

Svampe, nødder og rodfrugter i løsvægt giver også næring til indkøbsoplevelsen og dynamik i salgsglæden, som varetages af Uffe Larsen, Tanja Vinter Stenholdt og fem ungarbejdere.

– Når det er sæson for et stort udvalg af lokale varer, sætter vi det til salg i kasser og bakker uden plastic og skaber dermed enten torvestemning eller oplevelsen af en klassisk grønthandler. Det kan kunderne gode lide, siger Uffe Larsen.

Frugt- og grøntchef Uffe Larsen, MENY Fredericia, er kåret som Danmarks bedste til frugt og grønt og har fået inspiration til private kostvaner, der flugter med nye nationale kostråd.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: