Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Bliv klar til Dankort på mobilen

Nets udvikler i øjeblikket en betalingsløsning, der gør det muligt at tage imod betalinger fra smartphones, uanset om de har en aktiv NFC-funktionalitet, eller om de som alternativ skal betale

Nets udvikler i øjeblikket en betalingsløsning, der gør det muligt at tage imod betalinger fra smartphones, uanset om de har en aktiv NFC-funktionalitet, eller om de som alternativ skal betale med QR eller Bluetooth. Det centrale er, at det skal være nemt for alle at betale med Dankort via mobilen – uanset bankforbindelse, terminal- eller telefontype.

Nets og Dansk Erhverv har derfor holdt informationsmøde på Børsen for forretninger, leverandører, banker og andre interessenter, der vil vide mere om Dankort og rejsen ind på mobilen. Temaet for de mere end 150 fremmødte var de krav og forventninger, der er til Dankort på mobilen, og hvad det kræver af forretningerne.

Nets præsenterede tankerne bag, og hvordan tidsplanen ser ud. Til efteråret kan alle med en smartphone – uanset hvilke type – bruge den til betaling ved en terminal. Man behøver altså ikke at stå med det fysiske dankort, hvis det ligger i mobiltelefonen.

– Det er et stort projekt, hvor mange aktører og teknik skal spille sammen. Men i fællesskab vil vi levere en god kundeoplevelse, når vi til efteråret gør det muligt at betale med Dankort på mobilen, fortalte Jeppe Juul-Andersen, vicedirektør i Nets med ansvar for Dankort.

Det er baggrunden for en række informationsmøder, der kan forberede særligt detailhandlen på, hvad de skal have fokus på det næste halve års tid, så de bliver parat til at tage imod Dankort på mobilen.

Dankort på en digital rejse

– Den gode kundeoplevelse er helt central for detailhandlen, både når forbrugeren skal betale ved kassen, men også når forretningen skal tage imod betaling. Når Dankort på mobilen bliver en realitet, behøver man ikke længere at have en masse kort på lommen, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og tilføjer:

– Man kan med andre ord efterlade pungen derhjemme, og kun tage mobilen med, når man skal ud og handle.

– Det er Nets forventning, at omkring halvdelen af alle betalinger vil ske via mobilen i 2020, herunder også i den fysiske handel. Derfor er det et naturligt skridt på vejen at få Dankort ind på mobilen, og gøre det tilgængeligt ude i forretningerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: